Svar: Amning ofte
Kære Henriette
Børn har i 4-6 ugers alderen det der hedder appetitspring. Det betyder at de er ved at være så store at de har behov for mere mad og ved at melde sig hyppigere, bliver de lagt mere til brystet og mælkeproduktionen øges.
Ud fra din beskrivelse kan det godt være det der gør sig gældende hos jer i øjeblikket. Samtidig vil jeg dog sige at det som regel ikke tager mere end 1½-2 døgn at få øget mælkeproduktionen, hvis man bare sørger for at lade barnet die, når det har lyst.
Du skriver at det hos jer er startet for 6 dage siden og du ammer jo hyppigt. Det får mig til at tænke på om din datter får 'tømt' brystet godt nok, når hun dier. Hvis hun dier lidt på den ene side og lidt på den anden, så får hun mest af den vandholdige mælk som ligger først i brystet. For meget vandholdig mælk kan give uro i maven og det er derfor vigtigt at hun ligger så længe ved det ene bryst, at hun får den federe og mere mættende mælk med ud.
Det er altid svært at sætte tid på en amning og nogle børn har et fantastisk vacuum og kan 'tømme' et bryst hurtigt, men de fleste børn skal have længere tid til det og skal jeg sætte tid på, vil jeg sige at du skal lade hende die på den ene side i ca 25 minutter.
Det kræver meget energi at die ved et bryst og derfor vil din datter måske falde hen undervejs. Du kan holde hende igang ved at trykke hende lidt under fodsålerne og i håndfladerne.
Når hun har diet på en side og virker træt, så skifter du hende så hun vågner op igen og tilbyder hende toppen af den anden side. Derved får hun ligesom lov til at slukke tørsten efter at have spist et måltid på det første bryst.
Nogle gange vil hun tage toppen fra den anden side, andre gange have behov for at spise længere tid her og atter andre gange vil hun være mæt nok og afvise brystet. Men ...
... tilbudet skal være der og så er du sikker på at hun bør have fået hvad hun har behov for.
Næste gang du så lægger til, så starter du på den side, hvor hun har taget toppen, lader hende spise i bund der, skifter hende og tilbyder toppen fra den anden side.
Noget andet der har betydning er ammestillinger. Ved at skifte imellem de forskellige ammestillinger får din datter stimuleret og tømt brystet bedst muligt. Det er derfor en god idé både at bruge den traditionelle stilling, tvillingestillingen og at ligge ned og amme.
Derudover skal du tænke på at du også selv får noget at spise og drikke i løbet af dagen. Tit går hele dagen op i barn, amning, bleskift osv. men der skal også være tid til at du selv får noget at spise, så der populært sagt er noget at lave mælk af.
Når du har ammet vil der efter en time være dannet 45 pct af mælken igen. Efter 2 timer er 70 pct af mælken dannet, efter 3 timer 90 pct og efter 4 timer 100 pct. Der er således mælk at komme efter selvom du ammer hyppigt, men din krop har også brug for pause ind imellem for at danne mælken og dine vorter har også brug for aflastning (også her kommer ammestillingerne ind i billedet).
For at give dit bryst lidt ro er det udmærket at du har givet din datter lidt erstatning. Problemet opstår hvis hun så nedsætter suttefrekvensen hos dig så meget at hun dermed også nedsætter mælkemængden. Som du beksriver det lige nu er det derfor en god idé at du lægger hende til først og når hun så har stimuleret dig, kan du give lidt ekstra på flaske og så skulle hun gerne kunne sove et par timer.
Sukkervand virker smertestimulerende, men indeholder ingen næring og giver ingen mælthed, så det vil jeg ikke umiddelbart anbefale.
Håber at noget af ovenstående kan hjælpe jer lidt videre frem. Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.
Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...
Viden om børn:
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








