Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til at bryde ond cirkel i spise- og søvnvaner


10. november 2011

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære 'Bobby'

Tak for dit brev og velkommen til :)

Der er flere ting, som spiller ind hos jer og jeg vil meget gerne dele lidt af mine tanker med dig :)

Du har naturligvis ret i at det er vigtigt at komme igang med skemad, når tid er og at det kan være svært at introducere nye fødevarer, hvis man ikke udnytter de tidspunkter, hvor barnet naturligt er interesseret og gerne vil spise. Det betyder dog ikke at løbet er kørt, - hun kan sagtens lære at spise, men du skal have stor tålmodighed og introducere så varieret en kost som muligt.

Det er også sådan at din datter, med den alder hun har nu, ofte vil lukke munden for skeen og skubbe maden væk. Det er ikke fordi hun ikke kan lide maden, men fordi hun øver sin selvstændighed og gerne vil spise selv. Og så er hun også meget bevidst om, hvad det gør ved dig, når hun lukker munden, drejet hovedet og skubber til skeen...

Hele stemningen omkring bordet har stor betydning og det vil naturligt påvirke hende og hendes appetit, hendes lyst til at spise, hvordan stemningen er i hjemmet. Du fortæller her at du og din kæreste har det svært og selvom du prøver at skjule det for hende, så mærker hun det og mange børn vil faktisk reagere med ikke at ville spise, hvis forældrene har det dårligt sammen. Netop fordi stemningen er trykket, det er ikke rart at være ved bordet ...

Hendes rytme for dagen spiller også ind og også hendes indtag af mælk. Hun bør med den alder hun har nu ikke længere få flaske om dagen. Hun har brug for to flasker dagligt og de ligger hensigtsmæssigt aften og sen aften - det giver bedre mulighed for søvn om natten, det sikrer hendes behov for mme og sikre samtidig plads i maven til mere rigtig mad om dagen.

Hun skal også lære at sove uden at få flasken i munden og dette lærer du hende bedst om dagen og så overføres de rutiner til aften og nat stille og roligt.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand eller mælk af kop. Det kan være mme eller lidt sødmælk.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden at spise selv. Må også gere få lidt frugtmos med en ...


Annonce

... ske, som du giver hende. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden at få mælk først og sover her en kort lur, sover måske kun 45 minutter og det er helt okay :)

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, kogte grøntsager, stykker af frikadelle, hårdkogt æg, rejer osv. som hun selv kan sidde med i hænderne, øve sig i at spise med pincetgreb. Og du kan så følge efter med lidt grøntsagsmos på en ske - hjemmelavet eller giv hende også en middagsret fra glas. Det er helt okay, det vigtigste er lige nu at hun spiser :) Vand af kop.

Tilbydes lidt mælk (mme eller sødmælk) af en kop og tilbydes også en banan og puttes herefter til middagslur ca kl 13-13.30.

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, lidt frugtmos eller lidt rugbrødsdrys, vand af kop.

Aften 18: Familiemad - udgangspunktet er den mad I spiser. Almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, frikadeller (kød eller fiskedeller), lasagne, gryderetter, risretter af forskellige slags. Der skal være mad i stykker som hun selv kan spise og også lidt mos. Frikadeller kan hun f.eks. spise lidt selv og kartofler moset med sovs, kan du så give hende. Vand eller mælk (mme eller sødmælk) af en kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Kommer i bad, får ren ble, nattøj osv. og tilbydes herefter en godnatgrød - det kan være en flerkornsgrød, en mysligrød, en havregrød.

Flaske og puttes til natten ca kl 20

Sen aften eller først på natten: Flaske og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.

Det er vigtigt at du tilbyder din datter mange små måltider dagen igennem og at du sørger for at hun både får mad hun selv kan spise og mad som du giver hende, netop for at sikre hende mad nok. Det er godt, hvis du kan få hende til at drikke 2 flasker mme i alt ca 400 ml, så dækkes hendes jernbehov den vej igennem, men derudover bør hun ikke få mere flaske.

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre og at planen vil hjælpe dig videre på vej. Vær opmærksom på at jeg holder foredrag om børn og mad i morgen aften i københavn - Politiken Plus :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex

Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt

Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.

Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.

Som grundudstyr til en nyfødt kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce