Svar: Skrøbeligt sind

---

Kære positive, forhåbningsfulde og lidt trætte mor :)

Der er ingen tvivl om at jeres datter har det svært i øjeblikket og at hun har brug for rigtig meget anerkendelse og omsorg. Hun har brug for at mærke jer, brug for at vide at I er der for hende uanset set hvad, brug for at vide at I elsker hende og at ingen kan tage hendes plads ...

Men der er heller ingen tvivl om, at I måske i forsøget på at være der for hende, næsten er gået i den modsatte grøft, hvor I er lidt for laissez faire og tingene sker lidt for tilfældigt og ikke helt har fået skabt de regler og den regelmæssighed, som hun naturligt også har behov for.

Regler er nemlig vigtige, både fordi det giver ro - hun ved hvordan tingene hænger sammen og hvordan hun skal forholde sig og det er rart, men regler skaber også retfærdighed og det har hun brug for i forhold til sin lillebror. Regler er med til at gøre at det at være i jeres familie er retfærdigt :)

Du skriver at i forhold til tisseriet så virker hun ligeglad og det virker som om at hun har accepteret at sådan er det - det tror jeg faktisk ikke er helt rigtigt. For det lyder som om at I har en følsom lille pige, der tænker rigtig meget over tingene og som gerne vil gøre det hele så godt og så rigtigt som muligt. Og hun ved godt, at det ikke er rigtigt at tisse i bukserne og for hende er det et nederlag hver gang - men hun går stille med det, hun lader som ingen ting - men det samler sig i hende og hun har det ganske givet ikke godt med det ... :)

Jeg synes egentlig I skal prøve at tale med hende om at få en ble på, så hun ikke skal opleve våde bukser flere gange om dagen eller om ugen. Det er usundt for hende med vådt tøj .. Det er en succesoplevelse at have en tør ble, det er et nederlag med våde bukser. Det kan godt virke som et tilbageskridt, når hun nu har været uden ble så længe - men prøv at præsentere idéen for hende på en positiv og god måde og se hvad hun egentlig selv har lyst til. Det kan godt være at hun siger "det vil jeg ikke!" og så skal det naturligvis accepteres.

Jeg synes også I skal give hende faste toilettider, så hun kommer på toilettet som en af de faste regler I har. der er f.eks. en god rutine i at man tisser som det første, når man står op om morgenen, som det sidste inden man går i seng. Og i løbet af dagen i forbindelse med måltider, altid inden man kører eller løber ud for at lege. Det er en regel der gælder både hende og mor og far. I tisser inden I køre og I skal ikke spørge "skal du tisse?", for så siger hun nej og tisser få minutter efter. I skal tage hende i hånden og sige "Kom vi skal lige tisse, inden vi kører" og så går I ud og tisser som noget helt naturligt, for det er sådan reglen er - både for børn og voksne.

I kunne godt overveje at holde et møde med hende, hvor I taler om, hvordan det er at være hende i jeres familie og hvordan I kan have det godt alle sammen, så I alle har plads. At der skal være plads til både hende og lillebror og ...

---

---

... hvordan I kan finde rum og tid til dette. Vær åbne omkring det I oplever og de ting der sker, sig f.eks. til hende at du nogle gange kan mærke at hun virker ked af det, eller at du er ked af at du nogle gange bliver sur og råber højt og at I godt kunne tænke jer at I alle sammen blev glade. Og spørg ind til, hvad der vil gøre hende glad.

Lyt til hvad hun siger, måske er det behovet for at gøre noget med jer alene, måske har hun lyst til at I gør noget sammen. I må også gerne stille lidt krav til hende, med den alder hun har - det har også betydning for at hun føler sig anerkendt og set, det har betydning at hun kender sin rolle i jeres familie :)

Når man er 4 år, har man rigtig meget brug for voksnes anerkendelse, de fireårige har brug for at føle sig betydningsfulde, de har brug for at vide at de har en vigtig rolle i familien og de opsøger tit voksnes godkendelse. Ofte med fokus på ting de mestrer "se hvor højt jeg kan springe!", "se hvordan jeg kan balancere", "se hvor hurtigt jeg kan cykle", "se min tegning, er den ikke flot" osv.

Og det er vigtigt at I anerkender jeres datter og ser hende. Men hun har også brug for små opgaver, ting som viser hende at I sætter pris på at hun er der, på det hun siger, ligesom hun har rigtig meget brug for og det er meget vigtigt, at I sætter ord på, netop hvor dejlig hun er og hvor glad I er for, at I har hende.

I skal have fokus på at styrke hendes selvværd og her skal I skelne mellem selvværd og selvtillid:

1. Selvtillid handler om tillid til sine evner. Selvværd hander om oplevelsen af at have værdi.

---

---

2. Selvtillid handler om at gøre. Selvværd handler om at være.

3. Selvtillid handler om noget vi kan. Selvværd handler om noget vi er.

4. Selvtillid hander om tillid til sine færdigheder. Selvværd handler om at værdsætte sine egenskaber.

I må naturligvis gerne fortælle jeres datter, når hun gør noget forkert eller hvis hun bør handle anerledes end hun gør. Men det er vigtigt at gøre det med respekt for hendes personlighed og alder. Det er vigtigt at hun føler sig anerkendt og mødt. Hendes selvværd styrkes, når hun tror på, at det hun gør er godt. Når hun oplever at hun er god nok som hun er, når hun oplever at hun har en værdifuld plads i jeres familie, at hun er en del af det fællesskab, der skal være imellem jer alle fire.

Lad jeres datter tage med, når far skal vaske bil, lad hende hjælpe med at samle blade i haven, lad hende gå ud med skraldespanden, dække bord eller lignende og lad hende vide at det er super dejligt at hun er der til at hjælpe - hvad skulle I dog gøre, hvis ikke I havde ligepræcis hende ... :)

I takt med at hun føler sig sikker på sin plads i familien, i takt med at hun føler at hun har værdi, fordi hun er den hun er, så vil hun blive styrket og vil bedre kunne rumme, når lillebror fylder lidt meget eller når verden generelt går hende imod :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---