Svar: Mad og vægt - 8 mdr.
Kære XX
Tak for dit brev :)
Med hensyn til din datters vægt og længde og hvorvidt hun vokser som hun skal, så vil jeg anbefale dig at du her på medlemssiderne benytter "Livets bog". I den kan du indtaste din datters mål fra fødslen og til nu og se hvordan hun ligger på kurven. Det betyder ikke noget om hun er "stor" eller "lille", det vigtigste er at hun følger sin egen kurve.
Tommelfingerreglen lyder at hun bør fordoble sin fødselsvægt mellem 5-6 måneder, altså inden hun er ½ år gammel og at hendes vægt bør tredobles når hun er 1 år. Det betyder at hun med en fødselsvægt på 3800 burde veje 7600gram når hun er ½ år gammel og dette har hun ikke gjort. Det er derfor læge og sundhedsplejerske har været ekstra opmærksomme på hende - og det er fint at de er opmærksomme, ellers var der jo ingen grund til at måle hende og veje hende - men samtidig er det slet ikke sikkert at der er grund til bekymring, måske er hun arveligt påvirket fra sin far, det kan sagtens tænkes :)
Det er en lægelig vurdering at finde ud af, hvorfor hun ikke tager så meget på og også at vurdere, hvad der vil være en acceptabel vægtøgning for hende. Det er lægen der skal vurdere, hvornår det skønnes relevant at sende hende videre til udredning og indtil videre lyder det som om at lægen tager det roligt. Det handler sandsynligvis om at lægen jo ser på hele hendes velbefindende og du beskriver jo en pige, der trives, hun udvikler sig godt og har overskud til at lege og udforske verden - så hun lyder til at have det godt trods den lidt lave vægtøgning ...
Du kan godt tale med lægen om, hvorvidt det vil være relevant at tage en afføringsprøve eller om lægen vil se det an - bare for at udelukke om hun kan have en maveinfektion ...
Det vil være passende med 3 amninger i døgnet nu og jeg vil anbefale at det er formiddagsamningen du nu trapper ud og her erstatter med lidt frugtmos og brødhapsere i stedet.
Jeg synes din dagsplan ligner meget de dagsplaner jeg laver. Det er ikke et spørgsmål om at hun skal spise en masse, men derimod et spørgsmål om at hun får lidt og tit - og det er rigtig godt, at du giver både færdiglavet og hjemmelavet mad, netop for at hun får variation og spiser. Det betyder ikke så meget, hvad hun spiser, det vigtiste er at hun spiser :)
En dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:
Tidlig morgen 05 - far får hende til at sove videre som nu og hun skal ikke have mælk ...
... her :)
Morgen 7-8: Grød - bland gerne hjemmelavet med færdiglavet, så hun spiser det, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, tilbydes frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at sidde med og gumle på selv. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur og her uden amning. Det kan gøre at hun begynder at sove lidt kortere lur om formiddagen, men det er okay :)
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres også med små brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg. Det er meget fint hvis hun her kan spise 1 dl og et par brødhapsere - super! :) Varier her også gerne mellem hjemmelavet og færdiglavet babymad.
Ammes og puttes til middagslur og må gerne få lidt brødhapsere og lidt frugt inden, som du også gør nu, hvis hun er parat til det
Aften 17.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk og mad i hånden, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, vand af kop. Igen super fint, hvis hun spiser 1 dl.
Godnatgrød ca kl 19 som nu - helt perfekt! :)
Ammes og puttes til natten kl 20 som nu
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
Hvis hun er glad for de lidt sødere fødevarer, så må du gerne bruge netop rodfrugter af forskellig slags, vælge sweat potatoes, bruge græskar osv. i grøntsagsmosen, fordi det giver en naturlig sødme.
Med hensyn til nitrat, så findes der nitrat i både grøntsager og frugt og vi får naturligt allesammen en vis mængde nitrat, når vi spiser frugt og grønt. I forhold til babymad, så er der sat nogle grænseværdier og der er lavet anbefalinger om at små børn fra 6 måneders alderen ikke må få store mængder af de meget nitratholdige fødevarer som er spinat, fennikel, rødbede og selleri. Men det betyder ikke at andre grøntsager ikke indeholder nitrat.
Det der er vigtigt er, at vi spiser så varieret som muligt og grøntsager er ernæringsmæssigt vigtige for både børn og voksne. Vi får mange vitaminer og mineraler når vi spiser grøntsager.
Indmad er godt til børn, fordi det indeholder jern og din datter må således gerne få hjerter og lever :)
Og ja - det er en rigtig god idé at du prøver ikke at blive stresset over det med maden, for det mærker din datter naturligvis også og det påvirker hele familien :)
Vær opmærksom på at jeg på onsdag den 15. november holder foredrag om mad og børn i Politiken Plus :)
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.