Brev:
Tilværelsen er bare trist...
Kære Helen
Læste med herinde, da jeg fik mit første barn i februar 2009. Har nydt dine svar!! Og nu må jeg selv på banen, for mit hjerte og min sjæl har det ikke godt i denne tid…
Vi fik den 5. oktober en sund og rask pige, Alberte, som altså nu er knap 4 uger. Hun er født til termin, udmærket fødselsforløb, vejede 3400 gram, amningen kører fint, osv...
Hun har fra start været en god pige (tilfreds, sov udmærket, osv.), men den seneste uges tid har vi bøvlet en del med hende. Resultater er en grædefærdig mor. Jeg hader at gå hjemme, ville meget hellere på arbejde, keder mig og synes på ingen måde, at barselslivet er sjovt.
Om natten sover Alberte okay. Hun har nætter, hvor hun ’fester’ en del, men natten efter er oftest bedre, så jeg tolker det som om, at hun på den måde opfører sig normalt for sin spæde alder…
Det er om dagen det er galt. Hun sover kun meget korte lure og er utrøstelig, når først hun vågner op i barnevognen. Når jeg så tager hende op, er hun oftest virkelig kvæstet – det er der jo ikke noget at sige til! Ved at lægge hende til brystet falder hun ofte til ro – men det er en stakket frist. For efter 5-10 minutter ligger hun og trækker hovedet baglæns, tager ikke fat osv. Jeg tolker det som om, at hun ikke er sulten mere og at det gør hende lidt frustreret at ligge ved brystet, når hun ikke vil spise.
Albertes storebror var helt anderledes – han faldt virkelig til ro ved brystet og faldt så nemt i søvn… Han er desuden – den dag i dag – en virkelig nem, tilfreds og meget glad dreng.
Jeg føler, at jeg aldrig kan slappe af! Selv når hun sover eller når min mand tager hende, kan jeg ikke slappe af. Jeg nyder slet ikke min smukke pige, men sidder konstant på pinde… - For lige om lidt vågner hun jo, og så er det forfra med utrøstelig gråd…
Jeg er endnu ikke kommet i mødregruppe og kender ingen andre på barsel pt. Alle de ting jeg gerne vil gå til med Alberte (baby salmesang, babyrytmik, efterfødselsgymnastik, osv.) starter først op med nye hold til januar. Så en del af alt det her skyldes nok også, at jeg ikke kommer ud blandt folk… Har talt med min sundhedsplejerske om det, og det var meget rart. Hun fokuserede dog enormt meget på, om jeg skulle have en efterfødselsreaktion, og talte længe om, at jeg ikke måtte ruske Alberte, når gråden blev for meget (osv.). Jeg har aldrig været i nærheden af at gøre ...
... sådanne ting! Og jeg følte egentlig ikke, at hun gav mig nogle overlevelsesredskaber, som jeg kunne bruge… Desuden kommer hun først igen, når Alberte er 9 uger, så der er jo længe til.
Oveni det hele kommer ofte følelsen af dårlig samvittighed overfor storebror Emil på godt 2½ år. Han er sød og kærlig overfor Alberte og taler sødt om og til hende. Men det er også tydeligt, at han savner sin mor – selvom farmand gør ALT for at lege, hygge, nusse, kramme osv… Han tager desuden Alberte alt det han kan, så jeg i løbet af dagen og har (korte) stunder med Emil.
Det jeg har brug for er lidt en overlevelsesguide… Jeg har læst dine mange råd omkring at forlænge søvn i barnevognen, og dem forsøger vi os med. Men mit liv er ikke særlig skægt for tiden, selvom jeg er omgivet af mennesker jeg elsker højt. Jeg fokuserer enormt meget på TID – glæder mig helt enormt til, at Alberte bare er 3 (4-5) måneder, fordi vi på det tidspunkt kender hende bedre og i bund og grund kan lave mere sammen. Jeg savner den gamle familie med far, mor + 1 ”stort” barn, hvor vi kunne hygge en hel dag i haven, gå en lang tur, spille fodbold, fordybe os i en film eller modellervoks… - Og stå op og tage på arbejde mandag morgen (jeg er gymnasielærer og elsker mit job!)
Min mand og jeg har talt om muligheden for, at han kunne gå hjemme nogle flere uger. Men det er desværre ikke en realistisk mulighed – og det er jeg SÅ ked af…
Jeg kan ikke overskue hverdagen… ikke pga. det huslige (det har vi nogle til at hjælpe med og jeg har en fantastisk mand oveni) men fordi jeg er alene fra kl. 6-16 med et barn, som jeg ikke kender, ikke altid kan trøste, ikke kan slappe af sammen med, ikke kan gøre/lave noget med, og i bund og grund slet ikke nyder, som jeg dybt og inderligt ville ønske, jeg gjorde. (Det gør SÅ ubeskriveligt ondt at skrive… Men det er de følelser, jeg bøvler med).
Jeg ved, at det blev en pose blandede bolsjer… Og hvad jeg præcis ønsker fra dig, ved jeg ikke helt.
Jo, sig, at det bliver bedre! Sig, at jeg vil komme til at nyde min lille pige! Sig, at min barsel bliver sjov og hyggelig – snart! Og at tiden går stærkt lige pludselig… Fortæl mig, hvordan min hverdag bliver god, hvordan jeg kommer til at sætte pris på det jeg har, hvordan stenen fra hjertet forsvinder... Jeg vil gøre hvad som helst – lige nu kan det kun blive bedre :-(
Tårer og klem, en trist mor…
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...
2. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)
Kære Helen Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge...
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...
Viden om børn:
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder