Svar: Er det mælk der er i vællinge pulver (Beauvais), det samme som der er i mme?
Kære Lea
Vælling tæller med i mælkeregnskabet, på samme måde som en flaske modermælkserstatning gør :)
Med hensyn til komælk så adskille vi os i Danmark fra de øvrige nordiske lande. Når man anbefaler og vejleder forældre omkring kost til deres børn, så er det ud fra De Nordiske Næringsstofanbefalinger. Disse opdateres løbende ud fra ny viden og den seneste er Nordic Nutrition Recommendations 2004 (NNR). De Nordiske Næringsstofanbefalinger tager udgangspunkt i den nuværende ernæringssituation i Norden.
Sødmælk/komælk indeholder især protein, fedt og kalk, hvilket børn naturligt har behov for. Men modermælk og modermælkserstatning er sammensat, så det passer rigtig godt til de mindste børn og i flere andre lande anbefaler man faktisk slet ikke sødmælk/komælk til børn under 12 måneder.
I Danmark har vi en vejledning der lyder at børn fra 6 måneders alderen kan indtage små mængder sødmælk (max ½ dl) og at børn fra 9 måneders alderen kan indtage større mængder sødmælk og sødmælksprodukter. Dette prioriterer vi her, fordi vi vægter meget højt, at børn så hurtigt som muligt kan spise det samme som den øvrige familie. ...
... Det betyder ikke at man skal begynde at give barnet en masse sødmælk, men er udtryk for, at hvis du laver en kartoffelmos til hele familien og den er lavet på sødmælk, så kan I alle spise det samme... Du må også gerne give Ronja en lille smule sødmælk af en kop, så hun kan smage det - men det er små mængder og det er ikke noget hun SKAL have - derimod SKAL hun have modermælk eller modermælkserstatning...
Derfor kan du i princippet også godt lave morgengrød på sødmælk og så kan begge børn spise det samme ... Letmælk anbefales normalt først efter 1 års alderen og de fedtfattige mælketyper først fra ca 3 års alderen. Jeg tror ikke umiddelbart at der sker noget ved at lave morgengrøden på skummet eller letmælk, men Ronja har stadig brug for ekstra energiberiget mad og derfor anbefales det at du laver grøden på modermælk, modermælkserstatning eller sødmælk til hende, så længe hun er under 1 år ...
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre - og læs også min nyeste bog "Helens bog om børn og mad" hvor du også finde masser af opskrifter og kan læse om netop mælk og andre fødevarer, samt behov hos børn :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.