Annonce

Annonce

Svar: Siger godmorgen kl 3.30!


24. oktober 2011

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Christina

Tak for dit brev og velkommen til :)

En forklaring på, at din datter vågner om natten og der kan være vågen i et par timer, for derefter så at sove igen, skal måske findes i hendes rytme om dagen. Det har nemlig stor betydning, hvordan hun sover, spiser, er aktiv osv. dagen igennem - for at natten så også forløber godt.

Jeg vil derfor give dig et billede af, hvordan en dagsplan kan se ud, for et barn på 5 måneder, der får 3 måltider skemad dagligt:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, vågner evt. med en lille ekstra amning, når dagen begynder

Morgen 8: Tilbydes ½-¾ dl grød (ikke mere), evt med lidt frugtmos, vand af kop

Ammes/flaske og puttes til formiddagslur ca kl 9.30

Frokost 12: Tilbydes ½-¾ dl grød eller grøntsagsmos (ikke mere) og vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til middagslur kl ca 13 - tidspunktet kan variere efter hvor lang en formiddagslur hun har taget

Eftermiddag 16-16.30: Ammes/flaske

Sover dagens 3. lur, som ofte er en kort powernap, måske kun på ½ times tid

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos ½-¾ dl og ikke mere, vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til natten ca kl 20 - tidspunktet kan dog variere efter hvor sent og hvor lang dagens 3. lur er

Sen aften 23-24: Ammes/flaske og sover videre

Midt nat 03: Har ofte stadig behov for mælk midt nat i denne alder

Nogle børn vil i denne alder sove meget sent, måske først gå til ro for natten kl 22, hvor de så får mælk, sove til kl 01/02 hvor de får mælk igen og så sove videre til næste morgen tidlig - en sådan rytme er ...


Annonce

... også helt okay .. :)

Som du kan se af planen, vil det være rigtig godt at arbejde på en rytme, hvor din datter sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. Samlet set, vil hun have brug for ca 15 timers søvn i døgnet og det kan f.eks. være fordelt sådan, at hun sover 5 timer samlet i løbet af dagen og så sover en nattesøvn på ca 10 timer. De 15 timer jeg angiver som behov her, er et gennemsnit, så nogle børn sover lidt mindre og andre lidt mere.

Jo mere hun sover om dagen, jo kortere vil nattesøvne normalt være. Jo mindre hun sover om dagen, jo mere søvn vil hun have behov for om natten ... :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er rigtig vigtigt at du hjælper din datter med at finde ud af at det er om dagen hun skal være vågen og aktiv, det er vigtigt at du om dagen holder hende igang og hjælper hende med at blive rigtig godt stimuleret både motorisk og mentalt. Det er vigtigt at du om dagen arbejder meget i vågne og aktive periode og så perioder hvor hun sover. Netop fordi det også har betydning for hendes søvn om natten.

Når man har en aktiv lille pige som din, der meget gerne følger med i alt, men som samtidig også let kan blive overstimuleret, så kan man meget let komme ind i en rytme hvor barnet begynder at slatsove lidt hele dagen igennem og jeg tænker at det måske sker hos jer ... Så mit råd er, at du nu forsøger at holde fast i en nogenlunde fast rytme i løbet af dagen - faste tidspunkter for mad, mælk, aktiviteter og søvn, for at se om ikke det kan bedre jeres nætter ... :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Leg

For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.

Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.

I takt...

Læs mere i Babylex

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce