Annonce

Annonce

Svar: Mit bryst er også hendes sut


19. oktober 2011

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Velkommen til og tak for dit brev :)

Det lyder ganske rigtigt som om at I har en tryghedssøgende lille pige. Hun har rigtig meget brug for at mærke at I er der, brug for at være tæt på - ikke bare fordi hun har lært at det er sådan det foregår, men også fordi hun sandsynligvis af natur er en lille puttegøj, der gerne vil have masser af fysisk kontakt og nærhed - og det må man gerne være - det er helt okay - men naturligvis skal du også kunne lave ting uden at have hende i favnen hele tiden og naturligvis vil det være rigtig godt, hvis hun kunne lære at sove uden at have dit bryst i munden natten igennem.

Det er vigtigt at du ikke ser jeres første tid som noget du har gjort galt, at du har gjort tingene forkert, at din datter har fået dårlige vaner osv. på grund af dig. Det har været nødvendigt at gøre de ting I har gjort og der er masser af børn der ikke bruger sut og som sagtens kan lære at sove alligevel :)

I er nået et tidspunkt i jeres datters udvikling lige nu, hvor der sker rigtig meget med hende og hvor hun tydeligt er mere og mere bevidst om, hvor hun puttes og hvor hun er i forhold til dig. Hun registrerer tydeligt om I er hjemme eller ude, om hun puttes i barnevognen eller i din favn, om hun holdes af mor eller af andre - og hun skal stille og roligt naturligt lære at hun godt kan kapere andet end mor og mors favn, men hun skal også have tid til det og derfor skal tingene ske i etaper - som du kan se at jeg også har anbefales til "træt, træt mor".

I kan altså ikke fra den ene dag til den anden forvente at hun skal lære at sove i sin barnevogn eller seng, skal lære at sove uden at have brystet i munden og skal lægge sig trygt og roligt til at sove, når det er tid :)

Det vigtigste lige nu er at hun er tryg og forbinder det at skulle sove med noget trygt og rart. Derfor er det første du skal gøre at bibeholde amning som en fast del af hendes putteritual og du må som nu, meget gerne fortsat lægge dig med hende og amme hende liggende, når hun skal sove.

MEN, det der er vigtigt er, at du stille og roligt prøver at trække brystet til dig, lige inden hun falder i søvn, så hun lige registrerer ikke at have brystet i munden. Hun skal ikke være vågen, men hun skal heller ikke sove tungt - brystet skal ud af munden lige der, hvor hun kikker på dig, smiler til dig, triller om på siden og sover videre - der hvor hun er døsig og tydeligt er lige ved at falde i søvn.

Når hun lærer dette og føler sig tryg ved dette, så kan du begynde at putte hende ned i egen seng, hvor du ønsker hun skal sove eller i barnevognen. Det er vigtigt at du bliver hos hende, så hun hele tiden kan mærke at du er der, så hun fornemmer at hun ikke er alene. Du skal holde dine hænder på hende, give hende fysisk kontakt, gerne trille hende lidt eller vugge hende med dine hænder i sengen, så ...


Annonce

... hun på den måde lulles i søvn - men uden at have brystet i munden. Hun er ammet og fyldt godt op med mælk og flyttes så til egen seng stille og roligt, gerne svøbt og så hjælper du hende med at overgive sig til søvnen på denne måde.

Det vil være en god idé hvis I kunne fjerne tremmerne fra den ene side af hendes tremmeseng, så hun kan ligge ved siden af dig, så du kan berolige hende med dine hænder og kærtegn, så hun netop kan mærke at du stadig er der - men så hun samtidig lærer at sove i sin egen seng og ikke længere ligger helt tæt op af dig.

Så første skridt er altså at hun lærer at falde i søvn ved siden af dig, uden at have brystet i munden til hun sover helt og at du derefter så prøver at lære hende, at falde i søvn på afstand af dig med de samme ritualer og rutiner, som du har indført. Hun skal hele tiden ammes inden hun puttes, så mælk indgår som en naturligt del af hendes putteritual.

Det vil også være en rigtig god idé at du lige nu arbejder på at få hende fyldt rigtig godt op om dagen og aftenen, så hun ikke behøver søge brystet helt så hyppigt om natten. Så du er sikker på at hun ikke søger brystet fordi hun er sulten, men så det skyldes tryghed og nærhed og det at lære at sove med netop din nærhed og ikke nødvendigvis dit bryst .. :) det er dog stadig et reelt behov for hende at få mælk om natten og det vil være rigtig fint, hvis hun kan få mælk omkring midnat, midt nat og tidlig morgen - hvilket faktisk lyder til at være tilfældet.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Nogle gange kan det godt være nødvendigt at amme hende, putte hende, og så at skulle tage hende op igen, amme igen og derefter putte igen, hvorefter hun så kan sove videre - og det er helt okay. Her er formålet som du selv er inde på, at hun netop sover for sig selv og du kan lave noget andet og at hun sover bedre, fordi hun så ikke dufter og har din mælk lige ved siden af sig. Det er en metode du også godt kan bruge om dagen:)

Med hensyn til middagslur og forlængelse af denne, så er det en god idé at tænke i vågne og aktive perioder og derefter få mælk og så blive puttet og sove en længere lur. Det er vigtigt at hun er aktiveret rigtig godt både fysisk og mentalt, for også at sove godt efterfølgende - ligesom hun altid skal have mælk at sove på.

Det er en god idé at arbejde på 3 lure dagligt fortsat - også selvom sidste lur ligger mellem kl 18-19 - det er helt okay, så går hun måske bare først i seng til natten kl 22, men det er helt normalt for alderen og det må hun gerne. Hun vil måske også die ved brystet næsten hele aftenen, men det er også okay, fordi hun der fylder sig ekstra op og så også kan sove et lidt længere stræk bagefter ...

Der er mange ting i det du skriver og meget man kan gøre og vurdere - men jeg håber at lidt af ovenstående hjælper jer lidt videre på vej og giver noget at arbejde videre med - fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce