Svar: Måltider og sult
Kære Maria
Det er en rigtig fin plan for dagen du har og det er helt rigtigt at prioritere, at din dreng får sine flasker fremfor mellemmåltider. Det er på samme måde vigtigt, at han spiser små mængder skemad, netop for stadig at have plads i maven til mælken og derfor er det helt rigtigt det du gør, det du beskriver. Hold fast i det:)
Det er derfor også et reelt behov at få flaske aften, sen aften og tidlig morgen - også selvom han måske kun drikker 75-100ml, så skal han have det, fordi hans samlede mælkeindtag skal gå op og væskeindtaget netop på ydertidspunkterne er vigtigt, for at han også spiser om dagen.
Det er også rigtig godt at bruge mme i maden, så han via maden får lidt ekstra og han skal også tilbydes vand af kop, så han på den måde får lidt ekstra til at dække hans væskebehov.
Og så må du et eller andet sted sige til dig selv og finde roen i, at han trods sit indtag faktisk lyder til at trives. Det kan godt være at hans udregnede behov er langt større end det han reelt indtager - men sådan er det nogle gange og han må optage næringen godt! I hvert fald er det meget fint at veje 8.8 kg og måle 71 cm, når man er 6 måneder gammel - så han lyder ikke til at mangle noget. Og derfor må du prøve at sige til dig selv, at sådan er han og det er okay. Det er faktisk bedre at han spiser lidt og tit end at han spiser store og få portioner.
Jeg er ikke tilhænger af at du ikke giver ham mad, for at se om han så melder sig selv og viser behov - om han fornemmer sult og mæthed. Det kommer der som regel ikke noget godt ud af, kun et frustreret barn og ikke et barn der spiser mere ...
Jeg synes derimod det er rigtig vigtigt at holde fast i en rytme, hvor han får måltider på faste tidspunkter og får flaske adskilt fra måltiderne, har en rytme, hvor han sover, er aktiv, spiser osv. på faste tider - fordi dette er med til at stimulere hans ...
... indre ur og dermed også stimulere til netop fornemmelsen for at være sulten. Hans indre ur, påvirker netop sultfornemmelsen fordi, hvis han plejer at få aftensmad kl 18, så vil uret naturligt begynde at melde sig der og maven begynde at rumle ...
Det vil være relevant at han får 5-6 flasker i døgnet og han bør ikke få mindre. Det vil hos jer godt kunne være relevant at bibeholde flasken om eftermiddagen og springe mellemmåltidet over her eller bare give lidt frugt i hånden, som han kan gumle igennem eller give lidt frugtmos som nu. Altså sørge for at mælken stadig får plads om eftermiddagen.
I 7 måneders alderen, vil han måske kunne nøjes med 4-5 flasker, hvor den flaske du så kan fjerne i første omgang er flasken om formiddagen. Her kan du så igen erstatte med lidt frugtmos og frisk frugt og vand af kop. bibeholde flasken om eftermiddagen lidt endnu og så frem mod 8 måneders alderen prøve at komme ned på, at han få flaske tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det kan godt være at I skal helt hen omkring 8 måneders alderen før både flaske formiddag og eftermiddag kan undværes - og det er helt okay. Som sagt er det også vigtigt at prioritere mælken fremfor mellemmåltider og mellemmåltider kan også være frisk frugt og bær i hånden - det behøver ikke være noget stort ... :)
Netop det at sidde med noget i hånden, er også med til at stimulere hans lyst til at spise, det sætter gang i en masse enzymer, der dannes mere mundvand og så stimuleres han også mundmotorisk. Du kan derfor også appellere til hans lyst til skemad ved at starte måltider med at give ham mad i hånden. Det kan være ristede rugbrødsbjælker, agurkeringe, både af forskellige blød frugt.
Se gerne min bog "Helens bog om børn og mad" og fin inspiration til, hvordan du kan gå videre trin for trin :)
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











