Svar: Min søns ernæring - 3 mdr.
Kære Louise
Det anbefales at du bibeholder mme så længe så muligt og at du, netop som du også forsøger, øger din drengs indtag af mælk for på den måde at mætte ham mere. Og hvis dette så i 4-6 måneders alderen ikke viser sig tilstrækkeligt, så kan du begynde med lidt skemad.
Vælling anbefales først fra 6 måneders alderen nu og er i princippet ikke noget børn skal have, det er noget man kan give, hvis barnet ikke vil drikke mme eller hvis man vil forsøge om barnet har brug for noget der mætter lidt mere.
Når du mærker en ændring i din drengs måde at spise på lige nu, så hænger det sandsynligvis sammen med hans alder og udvikling. Netop i 3-4 måneders alderen ændre børn ofte både spise og sovevaner og det kan være meget frustrerende, for ofte har man netop haft en periode, hvor det gik godt, hvor der var mere struktur på dagen og hvor barnet sov længere lure og nu er det pludselig vendt op og ned på det hele.
Med den alder din dreng har nu, vil det ofte være sådan at han begynder at 'slatspise' lidt i løbet af dagen, han bliver pludselig optaget af andre ting, har svært ved at koncentrere sig om flasken og/eller brystet, slipper, tager fat, afviser og lader sig ligesom nøjes med lidt. Falder så i søvn, vågner op og spiser så lidt igen og samme mønster gentager sig. Det er derfor vigtigt at man i denne alder forsøger at skabe en nogenlunde fast rytme for dagen, hvor barnet ikke slatspiser og slatsover, men får spist et godt måltid, bliver fyldt rigtig godt op, har nogle gode aktive vågenperioder, tumles med, pludres med, stimuleres både motorisk og mentalt, hvorefter det så ofte får mælk igen og atter puttes.
Det kan altså i denne alder være en god idé at give flaske eller bryst to gange mellem hver lur, så han får lidt når han vågner og lige ...
... får slukket den værste tørst og så får et fuldt måltid, inden han så puttes til lur. Denne rytme vil også være rigtig god i takt med at han begynder med skemad, fordi han så kan få lidt skemad, når han vågner og så stadig få mælk inden han skal sove.
Det vil være en rigtig god idé at arbejde på at han sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Længden af lurene kan sagtens være forskelligt fordelt hen over dagen, det må du prøve at passe ind, som det passer bedst.
Tidligst fra 4 måneders alderen bør du som sagt begynde med skemad og det er her meget små mængder der gives - der er kun tale om smagsprøver. Det er således ikke noget der vil mætte din dreng meget, i første omgang skal han lære det at spise af en ske. Samtidig skal hans mave og tarmsystem også være parat og hvis du propper ham med skemad, så vil han reagere med ondt i maven og gråd - og det er der ingen idé i. Hvis man starter for hurtigt og for voldsomt ud, så risikerer man også at han afviser skemaden, når han bliver 6 måneder, - og det er problematisk, fordi det netop er i den alder, at han ernæringsmæssigt har brug for det. Så det er vigtigt at du går meget langsomt igang.
Jeg vil foreslå dig at læse to af mine bøger: "Sådan får du dit barn til at sove", hvori jeg netop beskriver den udvikling din dreng går igennem lige nu, og hvordan det skaber søvnproblemer med for mange små powernaps dagen igennem - og hvad du skal gør ved det. Og min bog "Helens bog om børn og mad" som netop er udkommet, hvori du finder opskrifter og kan læse om alt fra de første smagsprøver og tiden frem til din dreng er 1½ år gammel. I den kan du læse om madens temperatur, sammesætning, hvad ske du skal bruge, hvornår du skal starte osv. osv.
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











