Svar: Rytme med sutteflaske
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Jeg må indrømme at jeg ikke helt kan gennemskue, om du / I trives med den rytme jeres dreng har lige nu? Hvis I gør det, så behøver du i princippet ikke at ændre noget. Din dreng må gerne sove sent og stå sent op og derfor sove sent hele dagen igennem - hvis det passer jer godt. Der er ingen der siger at børn skal sove kl 20 og hvis I er B-mennesker hjemme hos jer og har det rigtig godt med at sove længe og gå sent i seng, så må han meget gerne have en rytme, hvor han sover sent - også på sigt senere end han gør lige nu.
Modsat, hvis I gerne vil have at han sover tidligere i løbet af dagen og hvis du ved at han i løbet af et par måneder skal op om morgenen og starte dagen tidligt fordi han skal i dagpleje eller vuggestue, så kan det være en god idé at I allerede nu forsøger at holde fast i en rytme, hvor hele dagens rytme er tidligere - både hvad angår måltider, lure osv. , så det hele ikke ligger så sent, som det gør hos jer nu.
Det er naturligt at jo senere han står op og jo senere han sover dagen igennem, jo senere vil han også gå i seng og det du skal overveje er altså, hvorvidt denne rytme passer jer rigtig godt - eller om du vil ændre på det. Hvis du vil ændre på hans rytme så vil det være rigtig godt at du vækker ham om morgenen, så dagen starter tidligt. Eller det kan være nødvendigt at du vækker ham fra formiddagsluren, så han naturligt også vil kunne sove en længere middagslur - der så ligger allerede kl ca 13-14 som tidligere. Jo længere hans formiddagslur er, jo senere vil hans middagslur ligge og jo senere vil han naturligt også gå i seng - igen - han kan trives rigtig godt med det og med en sådan rytme og det må han meget gerne - spørgsmålet er hvad I trives med og det er det, jeg har lidt svært ved at gemmenskue ud af dit brev :)
En plan for dagen, lavet ud fra dine angive tider, kunne se således ud:
Morgen 7.30: Flaske og dagen begynder stille og roligt.
Formiddag 9: Havregrød, øllebrød, vand af kop.
Suppleres med frisk frugt og evt. lidt frugtmos efterfølgende.
Puttes til formiddagslur ca kl 10
Frokost 12-12.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødshapsere, agurk eller lignende i hånden og må også gerne få lidt små brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg ...
... som nu. Vand af kop.
Mellemmåltid bestående af lidt frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur - ca 14.30-15. tidspunktet vil naturligt variere efter hvor lang en formiddagslur han har taget.
Sen eftermiddag 17: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop. Du kan også vælge at bibeholde flaske her lidt endnu, for at sikre ham mælk nok over døgnet - det kan være okay at give den her i stedet for at give den i løbet af natten.
Aften 18.30-19: Spiser aftensmad sammen med jer - begynder at få mere og mere rigtig mad, det kan være forskellige risretter, kødsovs, indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), laks fra ovnen osv. Suppleres med kogte blomkål eller broccolibuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende at gumle på selv. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten kl ca 20.30-21
Sen aften eller en gang i løbet af natten: Flaske ekstra, hvis han melder sig og viser behov - men ellers er det okay at give flasken sen eftermiddag, hvis han virker til at trives bedre sådan :)
Man kan altså godt prioritere at have en flaske liggende om eftermiddagen, for at sikre behovet for mælk/væske i stedet for at give grød. Ellers vil de fire flasker normalt ligge inden middagslur, aften, sen aften og tidlig morgen og det er således flaskerne formiddag og eftermiddag der forsvinder. Men nu har din dreng jo ikke "læst bogen" og I sal naturligvis gøre det, som fungerer hos jer :)
De fire flasker i døgnet lyder som et reelt behov, han er en fysisk stor dreng og det handler ikke kun om at give ham mælk nok men også om at sikre ham væske nok. Det vil være meget fint, hvis han får omkring 750ml mme dagligt via sin flaske og derudover også får mælk i sin mad, samt vand af kop.
I 8-9 måneders alderen vil det være rigtig fint med 3 flasker dagligt og det kunne her så måske være flasken om eftermiddagen du erstatter af et større mellemmåltid ...
Det vil være rigtig godt at arbejde på at han sover to lure dagligt - en formiddagslur og en eftermiddagslur - og ja, det kan godt være nødvendigt at vække ham fra den 2. lur hvis han sover meget sent. Så han ikke sover dagen væk, men så han sover en længere nattesøvn i stedet ... :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







