Brev:

Dage hvor intet er godt nok ...

Hej Helen

Vores søn er for det meste super glad og kærlig og helt igennem en fantastisk dreng, men det sker at der dukker en dag op, hvor intet er godt nok for den unge herre! ;-)

F.eks idag. Vi stod op sammen og spiste morgenmad og hyggede os rigtig godt, men pludselig er intet godt nok... Jeg begyndte på hans opfordring lavet noget the, og han ville komme thebrevene i koppen (som han plejer) men det drillede ham og jeg måtte ikke hjælpe... Det lykkedes os at komme videre til sukkeret (en minimal theskefuld) uden større problemer. Så kom vi til isterningen... (en del af the-rutinen for at køle theen). Jeg måtte ikke tage den ud af bakken og han ville ikke selv, han ville gerne drikke theen, men kunne ikke da den var for varm... Så det endte med at jeg plumpede terningen i, fordi han blev mere og mere hysterisk! Så skubbede han koppen fra sig og glemte den lidt... Men så var der tusind andre ting i vejen... Generelt måtte jeg ikke hjælpe med noget som helst, når han enten ikke kunne selv eller ikke ville selv... ...

...

Jeg synes selv at jeg er god til at forstå, lytte og hjælpe til selvforståelse og er meget tålmodig! Men idag råbte jeg rigtig højt: senere fik vi igen the og her endte det med at sønnike sidder og skubber til sin thekop, så det sjasker ud på bordet... Og den ender med et ordentligt skub i skødet på mig, hvorefter jeg råber nogle høje bandeord... Han bliver forskrækket og begynder at græde... Men jeg har fået nok og fortsætter med at skælde ham ud (stik imod hvad jeg plejer, da jeg havde en drungrende hovedpine...) 3 min senere omfavner vi hinanden og bliver gode venner igen. Han faldt nogenlunde til ro og blev sød igen efter at have fået den verbale skidebalde...

Nu er spørgsmålet har han bare haft en dårlig dag, søger han grænser, er han frustreret over ikke at kunne alting selv eller...?

Er det i orden at råbe højt og skælde et grædende barn ud? Jeg har nu helt vildt dårlig samvittighed, selv om det føltes "rigtig nok" i situationen... Det virkede jo også...

Glæder mig til dit svar!

Med venlig hilsen
Nillemor

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.

Forberede barn på flytning

Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...

Læs hele brevet og Helens svar

4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.

Hurtig pottetræning

Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...

Læs hele brevet og Helens svar

10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar

11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.

Nervøs for potte

Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: