Svar: Min 3 årige søn slår i børnehaven
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev :)
Jeg har tidligere skrevet til dig om social intelligens og om hvordan jeres dreng har brug for støtte i at aflæse og kommunikere med andre. Og det er han stadig igang med - der ligger her en vigtig læring netop i børnehaven og det er vigtigt at pædagogerne er opmærksomme på, at jeres dreng har brug for støtte.
Faktisk tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis du kunne bede stue-pædagogen og lederen om et møde, hvor du beskriver din bekymring for din dreng. De har sandsynligvis også gjort sig nogle observationer - jeg går ud fra at det er pædagogerne der fortæller dig at han ofte sidder alene tilbage og spiser og det er måske også dem der fortæller dig, at mange af de andre børn trækker sig fra ham, fordi han reagerer voldsomt og slår. Og det vil være helt relevant at tale med dem om, hvorvidt de oplever hans reaktioner forventelige i forhold til de ting der sker, eller hvordan de ser på situationen. Det vil være rigtig godt at I laver en aftale om, hvordan I fremadrettet kan hjælpe ham.
I forhold til lige præcis det med at slå og reagere meget fysisk, så handler dette ofte om at børn mangler ord. Det er fordi han har svært ved at sætte ord på sine følelser, at han reagere fysisk i stedet.
Reaktionen kan opstå fordi:
- Vrede, der løber af med barnet. Det kan være netop opstået vrede eller opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer, som barnet til sidst ikke kan kontrollere.
- Det kan være forsvar, situationer, hvor barnet føler sig trængt op i en krop, hvor barnet oplever en form for angst "jeg kan ikke komme væk fra det her".
- Det kan ske som reaktion på at der ikke bliver lyttet, at man ikke har opmærksomheden på barnet, at man ikke ser, ikke hører, ikke lytter - derfor må barnet gøre opmærksom på sig selv på denne måde.
- Det kan være det eneste der virker.
- Det kan være en erfaring som barnet har med sig, at voksne f.eks. river barnet væk ved at tage det i armen, at voksne giver små 'rap over fingrene' når de siger nej...
- Det kan også være imitation af andre børn. Børn lærer af hinanden og efterligner hinanden.
- Det kan være fuldstændig impulsivt, som komme ud af den blå luft, hvor ingen kan forklare hvorfor
- ...
... Det kan være kommet så langt at barnet lever op til rollen som den der skubber eller slår de andre. Barnets adfærd kan blive forstærket af forventninger og gentagende irettesættelser.
Det vil være rigtig godt hvis I kunne finde ud af, hvad der især udløser at jeres dreng slår. Er det, når nogen tager legetøjet fra ham - og han har måske svært ved at dele? Er det når nogen henvender sig og spørger om han vil lege - og han kan ikke overskue, hvordan man svarer? Er det, hvis nogen mener det modsatte end ham, så slår han for at markere at han vil bestemme? Eller er det ...? Årsagerne kan være mange, men det vil være rigtig godt, hvis I kan finde ud af, hvornår han forløber sig, fordi I så naturligt også bedre vil kunne støtte ham så det ikke sker.
Det vil være rigtig godt, hvis I og pædagogerne kan finde et par børn, som jeres dreng vil kunne lege med. Både i børnehaven, men måske også en I kan tage med hjem en gang imellem, så de også kan lære hinanden at kende under mere private former.
Jeg tænker at jeres dreng sansynligvis godt ved at han ikke må slå - det har han hørt mange gange og alligevel kan han ikke lade være, alligevel forløber han sig, når han på en eller anden måde føler sig presset. Og det er derfor vigtigt at forsøge at skabe situationer, hvor han ikke når derud, hvor han ikke kan styre det - og I skal derfor tale med pædagogerne om, hvordan I kan hjælpe ham her.
I skal være opmærksomme på at han får en masse opmærksomhed, når han slår andre. Han får opmærksomhed både fra det barn, som det går ud over og fra de voksne som griber ind. Hvis man gerne vil ses, mærkes, lyttes til, så virker det altså at være fysisk udadreagerende ...
Det er derfor også vigtigt at I hjælper jeres dreng med at bruge sig selv fysisk, han skal tumles med, brydekampe, kildeture, han skal svinges op i luften, slå koldbøtter osv. Jo vildere, jo mere kropsligt jo bedre. Jo mere han kan mærke sig selv og mærke jer, jo mindre nødvendigt bliver det at hive og slå på andre for at få opmærksomhed og for at mærke sig selv :)
Så prøv også at bruge ekstra tid på at lade ham mærke jer og mærke sig selv i samværet med jer, så han virkelig føler sig set og mødt :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
4. november 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen. Vores datter er nu 15 måneder og har snart gået i vuggestue i 3...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...







