Svar: Mor gør det, far gør det...

---

Kære Vanessa´s mor

Det lyder som om at jeres datter er lidt jaloux på sin lillebror, hvilket er helt normalt. Søskende jalousi handler ofte om især tre store følelser - det er sorg, angst og vrede. Det er sorgen over at have "mistet dig" og det I to havde sammen alene, det er angsten for at du holder mere af lillebror end af hende og det er vreden over, at være sat i denne situation.

Det er rigtig vigtigt at du viser din datter at hun stadig betyder alt for dig, at hun stadig har en stor plads i dit hjerte, at du stadig rigtig gerne vil hende og at du også prioriterer hende. Det er rigtig vigtigt at du sætter ord på de følelser og tanker, som du fornemmer at din datter kan have, så hun hører at du forstår hende og godt ved, at det kan være svært at være hende, og så hun samtidig mærker, at du er der, støtter hende og gerne vil hende.

Det vil være en rigtig god idé at du prioriterer at gøre ting med hende, som kun du og hende gør "mor og datter" - noget som I to har sammen, som er jeres stund, helt for jer selv :) Det kan være alt lige fra at det er dig der læser godnathistorie, eller altid dig der bader hende, til at I sammen tager i svømmehallen eller at I to sammen går til musik og rytmik. Bare "dig og mig" - ingen far og ingen lillebror :)

Det vil også være rigtig godt at I forældre prøver ikke at se tingene så adskilt, at det ikke er enten far eller mor, men at I lægger op til at I gør tingene fælles og sammen. Hvis mor f.eks. bader hende, så er det far der giver hende bleen og nattøjet på ...

---

---

... bagefter og I må her gerne sige "nu bader mor dig og så kommer far og hjælper dig med nattøjet". Når hun skal puttes og der skal siges godnat, så læser far f.eks. godnathistorie, men stadig kommer mor også og kysser godnat og omvendt, så du starter med at læse og putte, far kommer stadig. Igen må du så gerne sige "nu læser mor og så kommer far bagefter" - så hun ikke på den måde spiller jer ud mod hinanden, men så hun oplever, at de forskellige ting er noget i er fælles om.

Det er vigtigt at far nogle gange lægger op til og direkte siger at du også kan - mor kan ligeså godt som jeg. Far kan f.eks. sige "nu hjælper mor dig lige, så kommer jeg om lidt" eller lignende, så hun hører at far bakker op om at du gør det nu. Så hun ikke får fornemmelsen af at far automatisk bare tager over og at han ikke er bedre end dig.

---

---

Og så er det rigtig vigtigt at I kan rumme den frustration som opstår, når tingene ikke går helt som hun gerne vil - at kunne rumme betyder at I kan holde ud at hun har det som hun har det. At I ikke forsøger at lave det om og at I ikke tager det personligt. Det skal være ligeså legalt at hun er sur, vred, frustreret, ked af det osv. som at hun er sjov, glad, humoristisk og sprudler af glæde. Alle følelser skal hun have lov til at have og I skal rumme hende, både når hun er glad og når hun har det svært. Jo mere du kan bevare roen, når verden ramler for hende, jo mere rolig vil hun naturligt også blive - hun spejler sig i dig :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---