Svar: Deltagelse i familiens mad
Kære Mikkels mor
Nu hvor Mikkel er blevet 7 måneder gammel, er det rigtig vigtigt at I kommer igang med mere rigtig mad, det vil sige mad med mere smag, mad med mere bid - mad der tager mere og mere udgangspunkt i familiens mad, og han må faktisk få rigtig meget nu.
Han bør nu få de grovere grødtyper som øllebrød, havregrød og flerkornsgrød. Han bør få grøntsagsmos af alle typer grøntsager, meget gerne rodfrugter og han skal have kød eller fisk i sin grøntsagsmos. Han skal have frugt som mellemmåltid og han skal have mad i hånden, som han selv kan spise. Det er større stykker, som han gumler på, opbløder med spyt, sutter saften ud af osv.
Den grovere grød, kød og fisk i mosen giver maden mere og mere struktur og dermed også mere bid, mere at arbejde med i munden. Og jeg anbefaler at I forsøger at tilsætte lidt ris til grøntsagsmosen for at give yderligere bid. En ret som "boller i karry" kan være en hofret for et barn i denne alder. I takt med at han vænner sig til at tygge og arbejde med mere struktur i munden, vil det være fint at mose grøntsager med en gaffel ...
Han skal have vand til alle måltider og skal derudover have fire flasker dagligt. Det vil være rigtig godt, at han får skemad, når han vågner af en lur og får en flaske inden han skal sove. De fire flasker vil ofte ligge hensigtmæssigt tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften - netop for at sikre hans behov for mælk og ...
... samtidig også give plads til mere mad i løbet af dagen.
En dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden at få flaske
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Flaske undværes eftermiddag og powernap springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og tilbydes mad med udgangspunkt i jeres mad, det kan være ris med sovs, kødsovs, indmaden af en frikadelle, laks fra ovnen osv. Suppleres med kogte blomkål- eller broccolibuktter, en kartoffelbåd eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover videre uden mælk til næste morgen tidlig.
Jeg vil anbefale dig at købe min nyeste bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du masser af opskrifter og forslag til, hvad du kan give Mikkel af mad. Både nu og måned for måned til han er 18 måneder gammel. Derudover kan du læse om forskelllige fødevarer, du kan finde dagsplaner til alle aldre osv. Du kan altså se præcist, hvad du kan give nu og hvordan du stille og roligt går videre ...
Rigtig god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







