Svar: Måltidskrise

---

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :)

Med den alder Theodor har, vil jeg foreslå dig, at du tager ham med i forberedelserne af maden. Det vil være rigtig godt, at I hjælpes ad. Både fordi det giver ham en fornemmelse for at det er ved at være spisetid, men også fordi han får en læring om at det er noget I bruger tid på og det er noget dejligt :)

Samtidig er det at være med til at lave med, af stor betydning for lysten til at kunne spise. Det at se og dufte maden og være med i processen sætter naturligt mere gang i smagsløgene og det er vigtigt at I får vendt det hele til noget positivt.

Han kan sagtens være med til at ordne grøntsager, komme lidt krydderi i kødsovsen og han kan også sagtens være med til at dække bord. Han kan fylde skåle med forskelligt indhold og sætte en skål, en tallerken, et glas osv. hen på bordet, en af gangen og på den måde tage del i det der skal foregå.

Han må meget gerne smage undervejs, når I laver maden. Hvis du står og skræller gulerødder, skærer tomater, agurk eller lignende, så lad ham endelig spise og smage undervejs. Tal positivt om maden og anerkendt hans lyst til at ville smage og spise. Det han har spist undervejs tæller jo også med, og så gør det mindre, hvis han ikke spiser så meget til selve måltidet.

Du kan ikke kræve at han skal spise, for vil han være rasmus modsat, så kan han være det netop her. Men du kan lave retter som indeholder mindst en ting du ved han godt kan lide og som tiltaler ham. Lad være med at presse ham og sige ikke "du skal smage!" - men start med det han godt kan lide og lade ham gå igang stille og roligt, lad ham få madro. Hvis han godt kan lide pasta så lad ham starte med lidt pastaskruer, hvis du ved at han er glad for rugbrød, så server ½ skive rugbrød til ham sammen med den varme mad, så han ...

---

---

... kan gå igang med det han kan lide.

Gør det hyggeligt at spise, sørg for en god stemning. I skal ikke diskutere ting der kan ende med skænderi og lad derfor være med at diskutere maden, hvem der spiser hvad, hvor meget og hvordan.

Tal positivt om maden "hmm, hvor er det lækkert mørt", "sikke en dejlig sovs" osv. så din dreng hører at I sætter pris på maden, at det er noget der betyder meget for jer.

Gå op i maden og giv jer til til det at spise. Det er vigtigt at det at spise ikke er noget der skal overståes i en fart, men at I prioriterer det og virkelig forsøger at gøre det hyggeligt :)

---

---

Giv ham mad der er adskilt på tallerkenen og gerne mad i forskellige farver. Giv ham også dyppelse, som sovs, kethcup, dressing af forskellig slags, så han kan dyppe maden, inden han spiser den - det kan gøre det sjovere at spise :)

Brug aldrig slik og søde sager som belønning for at spise sund og god mad. Det går ikke at du siger "hvis du spiser dine kartofler, kan du få is bagefter" for så signalerer du at isen er bedre end den egentlige mad .. Den almindelige mad skal gerne være ligeså lækker som "desserten" - og de fleste gange skal der slet ikke være dessert :)

Hvis han går helt i selvsving over at skulle til bords, så lad ham være. Sæt jer ned og spis og lad ham ham komme, når han er parat. Hold fast i at man sidder ved bordet, når man spiser og at han ikke skal rende rundt med mad i hånden. Det er vigtigt at I hjælper ham til denne regel, så når han f.eks. siger at han er sulten eller beder om at få noget at spise, så siger I "ja - du skal lige sætte dig på din stol, så får du" - så han lærer at det er på stolen man spiser. Og lad ham selv sætte sig der. Det er vigtigt at han selv sætter sig til bords :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---