Svar: Social udvikling - 3 år, 2 mdr.

---

Kære forældre

Tak for jeres brev.

Når jeg læser beskrivelsen af jeres datter, så lyder hun til at udvikle sig i en rigtig god og sund retning. Det lyder helt normalt og faktisk meget fint, at hun søger jer, holder sig til "den sikre base", når I tager andre steder hen, møder andre mennesker, - også selvom det er familien, som I synes hun burde kende.

Det er netop fordi I er "den sikre base" og det viser kun at hun er rigtig godt knyttet til jer, at hun lige skal se det nye lidt an, lige fornemme, hvad der sker og efter ca ½ times tid, så er hun tryg og rolig og tør så lege og være mere fri i sit samvær med de andre. Det er meget fint - og som sagt et sundhedstegn :)

Du skriver om du bare skal acceptere at hun er sådan - og ja et eller andet sted så skal du ... Men der er naturligvis nogle overvejelser at gøre sig ... :)

Børn spejler sig i os forældre, bruger os som rollemodeller og netop når man taler om generthed, så er det meget vigtigt at se på, hvordan man selv virker. Måske er du eller far også mere "tilbageholdende" i jeres temperament, måske har I selv som børn været generte, det har måske hæmmet jer/dig og fordi du ved, hvor svært det kan være, så ønsker du naturligt noget andet for din datter ...?

Det er naturligvis rigtig godt at I er opmærksomme og gerne vil hjælpe hende, men når det er sagt, så ligner børn jo ofte deres forældre og nogen er bare typen der altid stiller sig først frem i forsamlinger, andre er mere tilbageholdende og skal lige se tingene lidt an - intet er jo bedre end det andet...

Du efterspørger nogle værktøjer til at hjælpe hende og det er her rigtig vigtigt at I ikke sender signaler om at jeres datter hører til 'de generte'. Hvis man først har fået en rolle som værende den generte, så er det svært at komme ud af den igen. Vær derfor opmærksom på ikke at kalde din datter genert. Man kan ofte kommer til at sige "nå, bliver du helt genert nu" eller "lad nu være med at være så genert". Nogle gange kan man også overfor andre, f.eks. bedsteforældre eller andre sige "hun er jo lidt genert". På den måde bliver hun holdt fast i rollen som "den generte".

Du skal også passe på med at sammenligne hende med andre børn, pas på med bemærkninger som "Du kan da også løbe hen og ...

---

---

... lege med de andre' eller 'se den anden pige, hvor hun...'. Det er ikke befordrende for hendes selvværd, hun vil føle sig forkert, når hun ikke kan gøre ligesom de andre.

Hjælp hende med at svare, når hun ikke selv kan. Når I møder nogen der spørger til hende og hun gemmer sig bag dine ben, så svar for hende. Lad være med at afklare hende et svar "Fortæl nu hvad du hedder", men prøv i stedet at svare for hende og inddrag hende så du hjælper hende og hun måske senere selv får lyst til at sige noget. Når fremmede spørger "Hvad hedder du så lille ven?" så fortæller du hvad hun hedder og siger "ik os?" til din datter, så hun er med i samtalen, oplever at du træder til, når hun ikke selv kan og samtidig giver du hende mulighed for at sige noget, når hun tør, når hun har mod på det.

Jeres datter skal også hjælpes til at være social - både når I er hjemme og når hun er i børnehaven, hvor hun nu er begyndt at trives og finde sin rolle - dejligt! :) Når du kan se at hun vægrer sig ved at gå hen til andre børn eller andre voksne, så fortæl hende at du godt kan forstå at hun er utryg, men nu vil du gå med hende og så tager du hende i hånden og I følges derhen. På den måde får hun nogle værktøjer til at tackle forskellige situationer. Du kan tage initiativet til at spørge hvad børnene leger, hvad de hedder osv. og på den måde giver du hende værktøjer til selv at forsøge sig.

---

---

Det kan være udmærket at tale visse situationer igennem med hende, som du selv nævner, - f.eks. når I skal besøge familien. I kan inden fortælle hende hvem der kommer, hvad de hedder, forberede hende på hvem der er der, hvad I skal lave osv. I kan evt. vise hende billeder af familien, så hun lige bliver mindet om, hvem det er de er og måske derfor ikke føler sig helt så overrumplet, når de så alle sammen er der.

I kan også nogle gange prøve, at være de første som kommer, så hun er der og har fundet roen hos f.eks. bedsteforældrene først og så stille og roligt skal forholde sig til at så kommer faster og onkel, fætter og kusine osv. så hun ikke kommer til et masse mennesker der står og kikker på hende, men så det nogle gange er hende, der venter på dem og skal sige hej, når de kommer ... :)

Håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---