Brev:
Den svære opdragelse om natten - 3 årig pige

Kære Helen
Jeg har det svært med opdragelsen ift. min 3- årige pige. Hun er 3 år og 4 måneder.
Som jeg tidligere har skrevet til dig, så bebrejder min mand mig ofte, at jeg er for eftergivende over for hende - bl.a. fordi jeg lader hende søge mig, når hun græder (også når det er urimelig gråd).
P.t. er vi løbet ind i et søvn-problem, som består i, at hun vågner mange gange hver nat og vil en hel masse ting, herunder have tændt lyset, have vand, læse bøger - og især: ikke være alene.
Vi sover jo i samme rum som hende - men hun kan ikke se direkte hen til vores seng. Vi har en lille dæmpet natlampe tændt hele natten, og der står vand parat til hende lige ved siden af hendes seng.
Alligevel søger hun meget kontakt, når hun vågner. Hun er, gider som regel ikke sige til os, hvad det er hun vil - hverken dag eller nat. Ofte sidder hun bare og små-piver lidt - og piver endnu mere, hvis vi beder hende fortælle os med ord, hvad hun vil.
Derfor spørger min mand om natten: Vil du have vand? Ingen reaktion. Skal du tisse? Ingen reaktion. Så siger han ok og putter hende og siger godnat og går igen i seng - og SÅ starter tude-showet, hvor hun bl.a. kalder på mig.
I 98 % af tilfældende, er det min mand, der får hende ned på jorden - men jeg har det SÅ skidt med hans metode, som består i at hæve stemmen, blive vred på hende - og indimellem kalde hende for en møgunge og andre "grimme" ord. En enkelt gang kaldte han hende endda en idiot til min store fortvivlelse (han var ...
... MEGET træt, men jeg synes ikke det er i orden). Derudover lader han hende græde lidt længere end jeg ville gøre uden at gå over til hende.
Jeg bruger stort set samme metode, når det en sjælden gang er mig - bortset fra, at jeg ikke hæver stemmen, men roligt putter hende, kysser hende, sidder lidt hos hende og nusser hende lidt i håret.
Min mand mener, at grunden til at problemet nu er eskaleret og hun p.t. kan holde både sig selv og os vågne i op til 2 timer - primært mellem 3 og 5 - er, at jeg vænner hende til, at jeg sidder hos hende.
Jeg kan bare ikke forstå, at det skal være nødvendigt at hun skal blive SÅ ked af det/SÅ hysterisk om natten, når nu jeg kan få hende ned ved at sidde hos hende i 10 minutter.
DOG kan jeg godt se, at det er uholdbart ift. at hun om 3 måneder bliver storesøster - og der har jeg næppe det store overskud til også at være der for hende om natten, hvorfor det er min mand, der skal - som vi plejer.
Hvordan håndterer vi bedst disse natlige forløb med hende? Jeg har prøvet at tale lidt med hende, når hun kommer fra børnehave eller om morgenen under morgenmaden, men hun ser bare ned, går væk eller taler om noget andet. Jeg minder hende om, at hun var ked af det i nat og ikke kunne sove, men at det jo ikke går, fordi hun bliver træt og om natten skal man sove. Når jeg spørger hende, om hun drømmer eller om hvad der gjorde hende ked af det i nat, så svarer hun tit ikke - måske forstår hun ikke mit spørgsmål?
Med venlig hilsen
Clara's mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









