Svar: Pleje
Kære bekymrede mor til forkølet datter
En gammel huskeregel lyder, at man skal bruge uldundertøj i de måneder der slutter med r - det vil sige, at uld kan bruges i september, oktober, november, december, januar, februar - altså de måneder hvor de ofte er mest blæst, rusk og regn, de måneder som er mest kolde ...
Uld har den fordel at det kan transportere sved væk, så barnet holdes bedre tør. Man siger at uld kan absorbere op mod 40 procent af sin egen vægt. Der er ingen tvivl om at uld er godt til at holde små børn varme og selvom barnet sveder, så vil barnet fortsat blive holdt varm og tør. Uld hjælper således barnet til at holde en stabil temperatur.
Uld er derfor også godt at bruge til børn der er meget tynde, meget slanke og som måske mangler fedtlag i kroppen, da det hjælper barnet til bedre at holde varmen. Faktisk siger man at uld holder 4 gange så godt på varmen som bomuld.
Det er dog også sådan at børn er forskellige og derfor har de det også forskelligt med varme. Nogle børn har brug for at være pakket ekstra ind, de fryser tit, er måske ofte forkølede og småskranter lidt, andre børn har det i forvejen rigtig varmt og smider tøjet så snart de kan komme til det og de behøver ikke at blive pakket ekstra ind, de behøver ikke uldundertøj ... og det lyder som om at din datter umiddelbart er en varm pige, der faktisk godt kan få det lidt for varmt, hvis hun har for meget uld på - også selvom ulden som udgangspunkt er godt til at varmeregulere :)
Man skal også være opmærksom på at børn med børneeksem og deraf irriteret hud ofte vil have det svært med uldundertøj. Det vil irritere deres hud ekstra meget og vil gøre at huden klør mere og det er der jo ikke grund til at udsætte barnet for. Hvis man har et barn med børneeksem og som samtidig ofte har tendens til lidt snue osv. hvorfor ...
... man gerne vil give barnet den ekstra varme som uld giver, så vil det være en god idé at give barnet bomuld inderst og så bruge uld uden på tøjet i form af en trøje eller lignende.
Der er ingen faste regler omkring brug af uldundertøj, uldgamasher, uldtrøjer osv. det afhænger meget af hvad det er for et barn man har, om det er et barn der fryser og let bliver kold, om det er et barn som ofte skranter med forkølelse osv. så kan ulden i vinterhalvåret være udmærket. Men er det et barn som generelt har det meget varmt, som sjældent er forkølet osv. eller et barn med børneeksem, så bør man bruge bomuld.
Da din datter er forkølet og derfor kan have glæde af lidt ekstra varme og glæde af ulden, så er det fint at du forsøger med uld/bomuldsdragter og når det bliver koldere i vejret, vil det måske give hende en tilpas temperatur. Lige nu er det måske stadig for varmt for hende, fordi hun er en varm pige ... I stedet kunne du derfor prøve at give hende almindeligt tøj på og så supplere med en trøje i uld ud over, den vil du kunne tage af og på hende, som hun viser behov for. Nogle gange vil hun have brug for den ekstra varme, som trøjen giver hende, andre gange vil det være rart for hende at få den af ...
Du er med andre ord nødt til at forsøge dig lidt frem .. :)
Jeg anbefaler normalt at man giver barnet 3 lag tøj på brystkassen - det vil sige en bodystocking, en langærmet bluse og en sparkedragt uden ærmer. Man kan også give barnet bodystocking, langærmet sparkedragt og så en trøje ud over, der så kan tages af, hvis barnet har det for varmt. Barnet skal naturligvis også altid have et par strømper på fødderne og skal naturligvis puttes i sovedragt og have dyne, tæppe osv. når det skal ud at sove - alt efter vind og vejr, årstid osv.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!








