Brev:
At sætte grænser
Hej Helen
Jeg kunne god bruge dine tanker omkring det at sætte grænser.
Vi har en dejlig datter som blev 3 år i aug. Hun er en glad og livlig pige.
Hun er åben og omsorgsfuld. Hun er også en bestemt dame med temperament som ved hvad hun vil og kan sige fra.
Hun er enebarn, i den forstand, at hun har en halvstoresøster på 13 år som er hos os hver anden weekend. De to piger er meget glad for hinanden.
Min mand og jeg er meget forskellig. Jeg er den omsorgsgivende og indfølende der opdrager ud fra en intuitiv og empatisk fornemmelse af hvad det er mit barn har brug for. Det er meget vigtigt for mig at hun føler sig hørt og respekteret. Jeg har det svært hvis hun er meget frustreret og ked af det, har svært ved at finde egentlige grunde til at sig meget nej, men søger at finde alternative løsning. Kan være for længe om at få sagt nej, der hvor jeg faktisk mener det, fordi jeg for sent opdager at det er det jeg mener.
Min mand er kærlig, konsekvent, vedholdende og kraftfuld. Han siger oftere nej og holder ved.
Han oplever mig som eftergivende og blød. Mener at jeg lære vores datter at skrige sig til ting. Hvor jeg tænker at det er naturligt for alderen, at verden bryder sammen hvis der er noget man ikke må.
I konfliktsituationer eller andre situationer hvor hun bliver ked af det eller frustreret søger hun altid mig. Far dur selv ikke i de situationer. Omkring putning har jeg fået skabt et ritual hvor jeg sidder hos hende til hun sover (læser bøger 15 min., holder i hånd 5. min). Hun vil slet ikke acceptere at hendes far putter hende. Hvis vi prøver, skriger og græder hun i det uendelige. Og det kan jeg ikke holde ud, så det er udelukkende mig der putter. Når hun bliver passet ude er der ingen problemer med at falde i søvn uden mor.
Jeg har det egentlig ok med dette ...
... putteritual, selvom det da kunne være rart at jeg kunne foretage mig noget alene en aften. Men far er frustreret og føler at jeg skaber en ulige rollefordeling mellem os. At jeg bliver ”den gode” og han den ”mindre gode”.
Har du lidt ord og tanker om det?
Og så lige en konkret situation, hvor jeg god kunne bruge et råd.
Vi har i øjeblikket en daglig konflikt ved aftensmadtid. Vores datter er meget hurtigt færdig med at spise og vil så gerne op til mig og sidde. Hun er træt og vil gerne putte. Jeg vil ikke sidde med hende, mens jeg selv spiser og siger derfor til hende, at jeg godt ved hun er træt og gerne vil putte hos mig, men at hun skal vente til jeg er færdig med at spise. Når jeg har sat hende fra mig flere gange, går hun om bag mig og river i mit hår og tøj. Jeg siger fra, først roligt, men bestemt. Det hjælper intet. Jeg tager fat i hende, kigger på hende og siger nej. Hun fortsætter. Jeg siger til hende, at hvis hun ikke stopper sætter jeg hende ind på værelset. Hun fortsætter. Jeg sætter hende ind på værelset (tæt ved køkkenet) med åben dør. Hun løber ud og river i mig igen. Griner ofte mens hun gør det. Det kan fortsætte mange gange. Også med hyl og skrig. Jeg ender nogle gange med at råbe og tage fat. Det fortsætter indtil jeg er tømt min tallerken og hun glad kommer og siger, ”nu er du færdig, så må jeg kommer op”. Og det kommer hun så…
Andre gange træder far til med sin mere faste og kraftfulde facon. Så skriger og græder hun inde på værelset, mens jeg spiser færdig.
Intet af det er særligt rart og en noget træls dagligt tilbagevendende begivenhed, trods sikkert meget almindelig. Jeg kunne dog godt bruge et råd til, hvordan jeg bedre får hende til at respektere mit nej uden denne kamp.
Tak for din tid.
Venlig hilsen
Endnu en mor der ønsker at gøre det rigtige
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to