Brev:

Opdragelse, handler og pottetræning

Hej Helen.

Så skal jeg lige bruge dine dejlige ekspertråd igen.

Egentlig går det rigtig fint med os og vores søn på 2,5 år. Vi har været igennem nogle hysteriske anfald, som efterhånden er aftaget meget. Han spiser godt og pænt, og han sover endelig igennem. Han er glad for dagplejen, meget fysisk aktiv osv osv.

Men der er nogle ting som vi tit snakker om herhjemme:

1.
I den periode hvor han havde mange hysteriske anfald, valgte især jeg/mor at lave "handler" med ham for at få lov til at skifte ham, børste hans tænder, komme i nattøj osv. Fx. hvis han blev sur over at han skulle stoppe med at tegne fordi han skulle have børstet tænder: "Vil du gerne tegne mere? Så får du den SIDSTE tusch, og så skal du ud og børste tænder bagefter. Er det en aftale?". Det siger han ja til, og det virker altid. Han bliver ikke hysterisk, og alle er glade.

Min kæreste er dog bekymret for, at han lærer at alt foregår gennem handler, og at vi vil få problemer med det jo ældre han bliver. Men han skal ikke altid have noget for at gøre dét, vi beder ham om. Det er kun når han bliver hysterisk, at jeg laver handel med ham. Jeg synes egentlig det virker fint, fordi vores søn dermed føler sig hørt og forstået, holder op med at være hysterisk, og vi får stadig børstet hans tænder. Men jeg kan også godt se, at det selvfølgelig ikke kan blive ved i længden. Men holder det ikke op efterhånden af naturlig vej, eller hvornår skal vi stoppe? Han får ikke is og sådan noget som en del af handlerne - det "værste" er at han får lov at høre en lille historie mere eller se et afsnit mere af barbapapa :) (5 min på youtube).

2.
Vores søn har lidt forskellig adfærd, når han er sammen med mor og når han er sammen med far. Er det ikke normalt?

Mor skal helst holde ham lidt i hånden når han skal sove, mens far bare kan lægge ham uden bøvl. Hvis vi begge er hjemme er det kun mor der må lægge ham i seng - far bliver skubbet væk og han siger "nej far" hele tiden, hvis han går med på værelset for at putte ham. Til gengæld er der ingenting, når far er alene med ham. De hygger og putningen går helt uden problemer. Han har det også med at blive lidt bøvlet så snart mor kommer hjem fra arbejde. Han piver/brokker sig lidt, og hiver i mig mens han lige har hygget sig stille og roligt med far, inden jeg kom hjem. Det er som regel far der henter.

Har han savnet mor ...

... eller bliver tingene lidt forvirret for ham, når vi alle tre er hjemme sammen? Min opmærksomhed er jo også på min kæreste, og vi har måske ikke så meget tid til at sidde roligt sammen, når der skal laves mad osv. Kan det være han bare lige skal have opmærksomhed 10 min? Eller kan det være fordi mor og far er forskellige i deres "opdragelse", og han bliver forvirret. Far siger bare nej, og sådan er det, mens jeg bruger mere tid på at forklare og måske giver ham mere "plads". Det har på nogle områder været godt for ham med "nej, og sådan er det", men det har også skabt nogle konflikter indimellem, hvor jeg har måttet tage over, fordi det kørte helt op i en spids.

Vores søn er blevet rigtig dejlig, så vi har åbenbart gjort noget rigtigt :) Men det kan godt skabe nogle problemer mellem min kæreste og jeg, at vi håndterer det så forskelligt. Og derfor tænker jeg det måske også er forvirrende for vores søn...?

3.
Kan det passe han er lidt "bange" for at sove nu. Han er som sagt 2,5 år nu. Han sover uden lys, men med åben dør så han kan høre os og der kommer lidt lys ind fra køkkenet. Men han er lidt pylret, når han skal falde i søvn. Det er muligvis begyndt efter at min kæreste var på rejse 4 dage, og jeg var afsted 4 dage kort tid efter. Er han måske bare blevet bange for, at vi ikke er der, når han vågner?

Han vil heller ikke sove i sin weekendseng mere, når vi er ude. Han kan kravle op af den nu, og han siger altid "hjem" når han skal sove. Har ellers ikke haft problemer med at lægge ham til at sove hos andre før, men det vil han ikke rigtig mere. Det er dog lige lykkedes en sen aften på sofaen hos en ven, hvor han til sidst gav op kl 22.00. Så det er måske fint nok. Hvornår skal man for øvrigt tænke på juniorseng?

4.
Hvordan får vi ham til at gå på potte?! Vi har prøvet forsigtigt siden han var et års tid, hvor han prøvede og synes det var sjovt, men så ville han det pludselig slet ikke mere. Han er først lige beyndt at sige det, når han har lavet i bleen, men det er kun meget få gange, og ikke hver gang. Vi har prøvet børnesæde til toilettet, og her siden foråret en almindelig potte. Den har også stået i gangen, hvor han kunne sidde med en bog, mens han prøvede at gå på potte. Men han gider det ikke rigtig. Skal vi bare vente, eller har du nogle gode tips?

Det var vist dét. Vi glæder os til at høre fra dig!

Mange hilsner fra os!

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...

Læs hele brevet og Helens svar

29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...

Læs hele brevet og Helens svar

28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar

24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...

Læs hele brevet og Helens svar

21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Lære at høre efter

Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: