Svar: En tikkende bombe

---

Hej med dig

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af din lille dreng. Han lyder til at have det rigtig svært i øjeblikket - men lyder til at reagere meget normalt for sin alder :) - og han reagerer som han gør, fordi hans hjerne stadig er meget umoden.

Der er milliarder af hjerneceller, men forbindelserne imellem dem er få og det er forbindelserne mellem cellerne i hjernen som sætter os i stand til at tænke og handle som vi gør.

Forbindelserne mellem hjernens celler dannes af det samspil som barnet oplever med sine forældre. Hvis barnet bliver mødt med positivitet, lydhørhed og kærlighed, så vil barnet danne forbindelser i hjernen, der giver barnet det som vi normalt forstår ved et godt liv. Et barn der mødes med emotionel lydhørhed vil stille og roligt lære at beherske vrede, at være venlig og lære hvordan man i det hele taget møder en anden. Modsat vil et barn der mødes med tyranniserende forældre, med manglende omsorg og uden emotionel nærhed begynde at tilpasse sig dette. Barnets hjerne vil aktivere de celler og forbindelser, der styrer f.eks. frygt, forsvar og angreb. Og det har altså meget at sige, hvordan vi møder vores børn .. :)

Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår og derfor er det utroligt vigtigt, hvordan man som forældre reagerer på sit barn. Alt det du og din dreng gør sammen, vil påvirke hans hjerne og vil påvirke hans udvikling og også livet fremover.

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

Din drengs hjerne består altså af flere dele og når han bliver frustreret, ked af det, når verden bryder sammen for ham over ting der for jer er bagateller, så er det vigtigt at du appellerer til hans storhjerne. Det er den, du ...

---

---

... påvirker når du viser ham lydhørhed, følelsesmæssig forståelse osv. Du styrker denne del af hjernen ved netop at vise ham disse ting - være lydhør, rumme, forstå, sætte dig ind i hans situation, give ham idéer til hvordan I kan komme videre osv. og det er super vigtigt at du gør disse ting, for at han også lærer at gøre sådan.

Hvis du går fra ham, kalder ham hysterisk, via dit kropssprog eller direkte siger at du ikke gider være sammen med ham eller straffer ham eller skælder ham ud, så vil det påvirke hans mellemhjerne. Og de centre du får stimuleret er dem der styrer f.eks. raseri, frygt og separation og sorg ... Det vil ikke hjælpe ham, det vil kun gøre ham endnu mere frustreret og ked af det - og endnu mere klyngende og "mor-syg" :)

Jeres dreng brager igennem selvstændighedsalderen lige nu, og der er ingen tvivl om at det er en udfordrende periode for både barn og forældre. Det er en tid, som kræver utrolig stor tålmodighed og omsorg, samtidig med et behov for at have visse regler og være konsekvente omkring disse - det er jo en del af opdragelsen. Og han har det naturligt ekstra svært, fordi han hverken er lille eller stor - han er lille i forhold til sin storebror og han skal være stor i forhold til sine søstre, det er bestemt ikke nogen let rolle og slet ikke, når man lige nu er igang med at finde ud af, hvem man egentlig er ...

---

---

Jeres dreng er ikke uartig men oprigtigt ked af det. Han er skuffet over at tingene ikke er, som han gerne vil have dem, at han ikke kan finde ud af noget bestemt,- skoene driller, fjernsynet skal slukkes og I skal ud af døren, når han hellere vil være hjemme. Det er helt naturligt ofte små bitte ting som i jeres øjne virker som bagateller, men som for ham betyder rigtig meget.

I sådanne situationer har han brug for at I forstår ham, han har brug for en medlidende reaktion. Han har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at strømperne ikke sidder lige, eller at det er de forkerte bukser der ligger i skabet ... Jo mere du sætter ord på, de ord som han mangler "det er også irriterende at.." eller "så bliver du bare så ked af det, det er også dumt at ..." eller lignende, jo mere vil han føle sig forstået og jo mere ro vil der naturligt komme.

Jeg håber du kan bruge dette videre og her har fået et indblik i, hvad der sker og hvorfor jeres dreng reagerer som han gør - han gør det, fordi det er en del af hans udvikling og fordi han ikke kan gøre andet ... :)

Rigtig meget held og lykke med ham! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---