Annonce

Annonce

Svar: Baby og søvn


18. september 2011

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Moarsunger ...:)

Hvorfor der skal gå en time fra din dreng bliver født til far får ham i armene er meget svært at forklare - jeg kan ikke umiddelbart finde nogen forklaring og du bør spørge sygehuset/fødeafdelingen ...

Børn er forskellige, de er forskellige af temperament, de har forskellige gener (også selvom de er søskende med samme forældre) og de kommer også til verden meget forskelligt. Nogle børn er naturligt mere følsomme, lidt mere sensitive end andre, de tåler ikke store skift, meget uro og reagerer tydeligt på støj, lys, nye steder, indtryk osv. Og andre børn virker mere robuste, de tåler flere ting, og reagerer ikke på, hvis der er uro eller andet omkring dem.

Om det skyldes det ene eller det andet, er svært at sige, men din fornemmelse for, at I her har en lille dreng, som har lidt ekstra behov for at mærke at du er der og samtidig også har rigtig meget brug for at følge med i verden, opleve og mærke - er nok rigtigt. Og det er meget svært, når man har et barn som på den ene side bare er på og vil have mere og på den anden side også meget let bliver overstimuleret, det er en svær balance at finde - men det lyder som om at du gør det godt og det lyder også som om at du stille og roligt er ved at indstille dig på, at lillebror er anderledes end sin søster, tingene er bare anderledes med ham :)

Det er naturligt at børn i 3-4 måneders alderen ændrer søvnvaner. Det er meget naturligt at børn i den alder har svært ved at sove sammenhængende lure om dagen. Netop i 3-4 måneders alderen ændrer børns søvn sig.

Når vi voksne sover, er vores søvn inddelt i forskellige stadier, hvor vi sover let og sover dybt. Søvnen er sammensat af REM-søvn og non-REM-søvn. REM står for Rapid-Eye-Movement, og når man sover REM-søvn, kan man direkte se øjnene bevæge sig under øjenlågene. Når vi drømmer og kan huske vores drømme, så sker det i de perioder, hvor vi sover REM-søvn.

Vores non-REM søvn er inddelt i fire stadier. Stadie 1, hvor vi lægger os til at sove og slumrer ind. Stadie 2, hvor vi sover godt, men er stadig lette at vække. Stadie 3 og 4, som er dybere søvnstadier, det man også kalder for "delta-søvn" eller "slow-wave".

Hos små børn er søvnen anderledes sammensat. De spæde barn har ikke inddelinger i søvnen på samme måde som vi har men skifter meget hurtigt mellem REM-søvn og non-REM søvnen. Hos små børn betegnes REM-søvnen ofte som en "aktiv-søvn", og non-REM-søvnen betegnes som en "stille søvn".

Når barnet er cirka 1 måned gammel, begynder dannelsen af søvnspindler, og først omkring 3 måneders alderen begynder barnets non-REM søvn at være inddelt i stadier, hvor barnet sover lettere og sover dybere. Der kommer altså lige nu lidt flere stadier i din drengs søvn, selvom det først er i 6-8 måneders alderen, at non-REM-søvnen begynder at minde om den form for non-REM søvn, vi andre har.

Din dreng har altså en alder lige nu, hvor han begynder at have mere stadieinddelt søvn og det er meget normalt at skiftet mellem at sove dyb og mindre dyb søvn, kan komme med ca 45 minutters intervaller. Sådan oplever mange forældre det. Det betyder at barnet ofte kun sover ca. 45 minutter af gangen, så vågner barnet op og har svært ved at komme videre i ...


Annonce

... søvnen ..

Samtidig er han også mere og mere opmærksom på verden, hvad der sker omkring ham. Han lader sig let forstyrre, når han skal spise, han smiler bevidst, kigger efter jer, drejer sit hoved efter lys og lyd, han interesserer sig rigtig meget for at følge med og kommunikere bevidst, han begynder at kluk-le osv. når I sidder og leger med ham. Også motorisk er han stærkere nu, han bruger sig selv mere og mere bevidst, begynder at trille lidt, sparke fra med sine ben, vil gerne støtte på benene, når I holder ham på skødet osv.

Den udvikling han går igennem lige nu, alt hvad han oplever, alle de ekstra stimuli han får, skal bearbejdes når han sover og derfor vil han naturligt lige nu drømme mere og sove mere uroligt. Han kan i søvne klynke, ligge og virrer med hovedet, smågræde, ligesom han også nogle gange kan grine imens han sover. Det er helt naturligt for alderen.

Det kan være en god idé at arbejde på at han sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen og alt efter hvor sent den sidste lur ligger, vil puttetidspunktet om aftenen flytte sig. Hos jer lyder det som om at putningen fungerer rigtig godt og det er super! Prøv at holde fast i det og prøv så at arbejde på en rytme med tre lure dagligt - mere end at du lige nu tænker så meget på hvor lang tid han sover. Får han mindst en lang lure om dagen, så er det lige nu rigtig godt - og det lyder det som om at han gør.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Der er børn, der stadig i jeres drengs alder, har en velfungerende moro-refleks. Det er hans faldrefleks og den går igang, lige der hvor han er ved at falde i søvn. Det kender I også fra jer selv, I lægger jer til at sove og pludselig giver kroppen et kæmpe spjæt, som om I falder. Når det sker for jer, så registrerer I det men falder hurtigt tilbage/videre i søvnen, når det sker for små børn så flagrer hele kroppen og de bliver urolige, kede af det og har svært ved at sove videre (selvom de tydeligt har behov).

Det hjælper ofte her at svøbe barnet, så barnets bevægelser ikke bliver så voldsomme. Et svøb kan ligesom hjælpe barnet med rent fysisk at holde sammen på sig selv og dermed bevare roen og komme videre i søvnen.

I kan overveje om han vil have glæde af at blive puttet i en sovepose, en voksi-pose, duni-duo, slee-bee, drømme pose osv. hvad de nu hedder alle sammen. Priser og kvalitet varierer meget ... Det at blive puttet i en sovepose, vil måske kunne give ham større fysisk ro og hjælpe ham til at lukke af for verden og dermed bedre kunne sove. Det vil også være en rigtig god idé at være i nærheden af ham, når du erfaringsmæssigt ved at han plejer at vågne - stil dig i nærheden, berolige ham med dine hænder eller vug barnevognen lidt så han lulles videre i søvnen og ikke når at vågne helt op ...

Tiden arbejder for jer og rytmen for dagen vil ændre sig naturligt i takt med at han bliver ældre. Både fordi hans søvn og søvnens sammensætning ændrer sig, men også fordi han stille og roligt kommer igang med skemad og en mere fast rytme for dagen, hvilket naturligt også vil påvirke hans søvn positivt :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre - og læs gerne både min bog "Sådan får du dit barn til at sove" og "Sådan støtter du dit barns udvikling" :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Udfasning af flasker og søvn

Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...

Læs hele brevet og Helens svar


8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder - del II

Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder

Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Vil ikke sove lur i barnevognen længere

Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.

Søvnunderskud og lange putninger

Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annonce