Svar: Vil hverken sove eller spise
Kære Line
Jeg ved fra dine tidligere breve, at din datter har haft svært ved at spise gennem længere tid og at hun også har været motorisk meget urolig og vi har tidligere talt om at hun kunne have brug for sansemotoriske øvelser. Du fortæller i dag, at ud over hendes spiseproblemer, så følges hun af jeres sundhedsplejerske, fordi hun motorisk ikke kan komme op i strakt arm og virker motorisk forsinket ...
Jeg synes du skal bede jeres læge om at undersøge din datter og få en tid til samtale. Bed om at der bliver sat lidt ekstra tid af, så der er tid nok til at tale om det hele. Jeg synes det er vigtigt at få lægen ind over, fordi det ikke kan udelukkes, at der er en sammenhæng mellem din datters spisevaner og motoriske udvikling.
Det er vigtigt at hun får mælk nok = væske nok og det gør hun ikke, som du beskriver det lige nu. Det lyder som om at hun vil have behov for et kalktilskud og det skal du drøfte med lægen. Væskebehovet er stort og du skal tale med lægen om, hvad hun som minimum skal indtage og hvad der skal ske, hvis hun ikke indtager denne mængde.
Det er vigtigt at hun undersøges - måske har hun brug for mundmotorisk stimulation for at ville spise og drikke .. Der er mange ubekendte og jeg synes hun skal undersøges, så I kan finde ud af, hvad det er der sker hos jer, hvorfor hun reagerer som hun gør - så også du kan få hjælp til netop at hjælpe hende bedst. Hun er jo ikke dit første barn, så du har noget at sammenligne med og jeg synes din bekymring skal tages alvorligt.
Udover dette, så synes jeg det er vigtigt at du forsøger at følge en fast plan for dagen. Det gør ikke noget at din datter ikke spiser mere end et par skefulde - det er bedre end ingenting og det er fint! Prøv at se lidt mere på klokken og tilbyd hende mad og mælk til faste tider. Dette fordi det naturligt vil påvirke hendes indre ur og naturligt begynde at give hende lidt fornemmelse for mæthed og sult. Hvis maden ...
... serveres til faste tider og I har en fast rytme omkring det, vil hun naturligt begynde at forbinde det at sidde ved bordet med at skulle spise og vil naturligt også begynde at føle behov for maden netop der. Præcis som du også selv føler dig sulten til frokost, om aftenen osv.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Morgenlur
Formiddag 9.30: Små bidder af en bolle med lidt smør, frugtmos, frisk frugt i hånden og en ostehaps. Vand af kop.
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere, der følges efter med lidt grøntsagsmos (må gerne være mos fra glas -prøv evt. også "lovemade" som du finder på frost.) Du kan med fordel også bruge grøntsagsmosen som smørbart pålæg, så hun på den måde får lidt ekstra ned i maven :) Se også klippet "smørbart pålæg af færdiglavet babymad" i babykøkkenet under web-tv her på siden.
Puttes til middagslur
Eftermiddag 14.30-15: Flaske. Da hun sandsynligvis ikke får flaske inden luren, så skal den ligge om eftermiddagen og det er vigtigt at du her prioriterer flasken fremfor grød.
Sover dagens sidste lur ca kl 16
Aften 17.30-18: Grøntagsmos - udgangspunkt i jeres mad og hun tilbydes mad når I sidder ved bordet og I spiser sammen. Start med lidt mad i hånden, små bidder af frikadelle eller lignende i munden og følg så efter med lidt grøntsagsmos af en ske. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30. Hvis hun ikke vil flasken her, så må hun få lidt mme af en kop i stedet og så må du give hende flasken, når hun sover og hun må spise i søvne ...
Sen aften 23-24: Flaske som spises mere eller mindre i søvne.
Hvis hun ikke vil have flaske at sove på, så kan I give hende flaske kl 22, hvor hun har sin første opvågning og så give hende en flaske igen en gang i løbet af natten, hvor hun atter vågner op, f.eks. kl 01/02.
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.