Annonce

Annonce

Svar: Bud på dagsplan - mad, amning og søvn


13. september 2011

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Williams mor

Tak for dit brev, dejligt at høre at du har læst min bog om børn og søvn og har kunne bruge nogle af mine råd :) Og dejligt at du nu har lyst til at skrive :)

Der er flere ting, som du nu skal ændre lidt på hos jer, men det skal nok lykkes, du er allerede godt på vej :)

For det første vil jeg lige sige, at det er helt normalt at børn der ammes sover anderledes end børn der får flaske. Modermælkserstatning mætter på en anden måde end modermælk og derfor sover børn på mme ofte lidt længere end børn der ammes. Det er også sådan at børn der ammes, naturligt har brug for at komme til brystet en gang imellem for at die kortvarigt, fordi de derved slukker tørsten og på den måde regulerer barnet sit behov selv - hvilket skal ses som noget godt og positivt. Du skal derfor ikke føle at du gør noget forkert eller at der er noget galt, bare fordi rytmen ser anderledes ud hos jer, end hos de andre i mødregruppen.

Nu hvor William er 7 måneder, så skal der ske en masse i forhold til maden. Han skal have mere og mere rigtig mad, meget mere smag og masser af variation. Han skal have med med bid, mad i hånden og mange små måltider dagen igennem. Hans væskebehov er stadig stort, til maden skal han have vand af kop og derudover vil det så være rigtig godt med fire amninger dagligt.

De fire amninger anbefaler jeg ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det giver plads til mere rigtig mad i maven og samtidig så lærer din dreng også stille og roligt at skulle sove uden at få mælk først. I første omgang, så lærer han at sove formiddagslur med et mellemmåltid i stedet og det er naturligt lettere for dig at lære ham det om dagen end om aftenen :)

Samtidig med at han om formiddagen skal lære at sove uden at få bryst først, så skal han også lære at falde i søvn uden at have brystet i munden. Det er rigtig vigtigt at han fortsat ammes, men han skal puttes til at sove uden afhængighed af brystet. Han skal have sin mælk, han skal falde til ro, slappe fuldstændig af og være parat til at sove, men brystet skal ikke være der, når han overgiver sig til søvnen. Det er vigtigt at han nu lærer at sove uden denne afhængighed.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre som mu

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca kl 10 uden at blive ammet først. Mellemmåltidet formiddag, erstatter den nuværende amning.

Frokost 12: Grøntsagsmos ...


Annonce

... med kød eller fisk og suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på.

Ammes og puttes til middagslur - tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur han har taget. Det kan godt være at han ikke vil sive 1 ½ om formiddagen, når han ikke bliver ammet inden så bliver luren nogle gange kortere og det er helt fint. Hvis han sover kort formiddagslur vil han måske være klar til at blive puttet allerede kl 13.30 - hvis han sover længere formiddagslur vil han skulle puttes lidt senere.

Eftermiddag 16: en lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop. Dette måltid erstatter amningen om eftermiddagen på sigt.

Powernap springes over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunkter er jeres mad, det kan være en idé at begynde med ris nu - f.eks. kan "boller i karry" være en hofret i denne alder :) Får kogte stykker blomkål, broccoli, en kartoffelbåd eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover derefter videre til næste morgen tidlig, hvor han ammes igen.

Som du kan se skal der mere rigtig mad på menuen, mad med meget mere bid og smag. Frugt og grød adskilles, så han nu får frugt som mellemmåltider og så amningerne stille og roligt erstattes og dermed skrues ned.

For at lære ham, at han ikke skal ammes i søvn, så er det en god idé at bruge barnevognen og trille ham en tur. Start med at amme ham i lejligheden, giv ham jakke osv. på og bær ham ned og sæt ham i vognen. Tril en tur, hvor han kikker på verden og bliver fyldt op med stimuli og put ham så først, når han tydeligt viser sig parat til at sove. Hvis han virker til at have brug for noget at sutte på, så giv ham en frugtbåd eller et stykke agurk i hånden - som alternativ til dit bryst. Prøv at arbejde på at I en gang dagligt, kommer ud - gerne middagsluren, så han lærer at sove denne lur uden brystet i munden og lære at sove uden "brok". Når han har lært det om dagen på denne måde så er det lettere at overføre rutinerne til senere og indenfor :)

Da du er glad for min bog om børn og søvn, så vil du sandsynligvis også være glad for min nye bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du masser af opskrifter og dagsplaner for alle aldre, så du kan se præcist, hvordan børn kan forventes at spise og sove fra de er 4-6 måneder og indtil de er 18 måneder gamle :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med ham. Og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce