Svar: Dagsplan for syvmåneders barn: søvn og kost
Kære glade mor
De fleste børn vil naturligt i 7-8 måneders alderen have brug for mad med lidt mere bid, men din dreng er stadig kun 6 måneder og det er helt okay, at han lige nu foretrækker blendet og fint moset grød og og mos.
Det vil være rigtig godt, at du giver ham f.eks. havregrød eller flerkornsgrød, fordi det giver mere tyggemodstand og samtidig også er let for ham at arbejde med i munden. Det vil her være en rigtig god idé at du starter med stille og roligt at komme lidt hjemmelavet grød sammen med den finere grød, som han får lige nu, så han på den måde vænner sig til at få mere bid og vænner sig til at spise din egen hjemmelavede grød. På den måde vil han også vænne sig til at grøden bliver mindre og mindre sød :)
Bid i grøntsagsmosen gives lige nu ved at tilsætte kogt kød og fisk i mosen. Det er ikke store mængder der skal i, 1-2 skefulde i 1 dl. mos vil her i starten være meget fint. Det er mere for at give lidt struktur og vænne ham til at mosen ikke er helt lind og stille og roligt kan han så få grovere mos, mos moset med en gaffel og vænnes til at skulle tygge mere.
Du kan igen med fordel blande din hjemmelavede mad med lidt af den købte mos, så han på den måde får lidt mere bid og vænnes til at spise den samme mad som I andre spiser om aftenen. Du kan med fordel begynde at give ham lidt ris i grøntsagsmosen når han bliver 7 måneder, fordi det også er en god måde at få lidt mere bid i mosen på og det på en mild måde, fordi han kender den milde smag af ris.
I må gerne om aftenen starte med at give ham lidt skemad, inden I selv begynder at spise, så han har fået lidt og der derefter så er lidt mere ro på måltidet, men det vil være rigtig godt, hvis han så stadig kan sidde sammen med jer ved bordet. Her kan han så få lidt brødskorper, agurk eller lignende at sidde med selv og gumle på, så måltidet stadig indtages samtidig og så han lærer, at det at spise sammen om aftenen er noget I prioriterer og nyder :) Det er vigtigt for hans lyst til at spise og hans fornemmelse for hvad det med mad handler om, at I ...
... netop spiser sammen og prioriterer dette - også for at han stille og roligt kommer til at spise samme mad som I andre.
En plan for dagen til et barn på 7 måneder, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 04/05: Flaske og sover videre
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Morgenlur
Formiddag 9.30: Tilbydes frisk frugt i hånden at gumle på, frugtmos evt. lidt fuldkornsgrød som nu, vand af kop.
Tilbydes lille flaske, den vil senere udgå ...
Sover næste lur
Frokost 12.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Flaske og puttes til næste lur ca kl 14-14.30
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte stykker blomkål, broccoli eller en kartoffelbåd eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19 som nu
Sen aften 22-23: Flaske og sover videre til næste morgen tidlig som nu
De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives med 4 flasker i døgnet - måske har din dreng brug for 5 flasker i en lidt længere periode og det er okay, det vil sandsynligvis være flasken om formiddagen som han næste gang skal springe over. Dette i takt med at han også vil kunne spise mere rigtig mad :)
Det kan være en rigtig god idé at arbejde på, at han nu sover 3 lure dagligt i stedet for fire lur, så I stille og roligt får ændret på hans rytme :) Du vil sandsynligvis også kunne mærke, at han begynder at protestere mod at blive puttet og viser behov for at være mere vågen og aktiv i længere tid, før han er parat til at skulle sove ...
Tilsidst vil jeg lige sige, at du bør købe min nye bog "Helens bog om børn og mad", hvori du kan finde svar på rigtig mange spørgsmål om mad, finde opskrifter osv. og hele tiden få en idé om, hvad næste skridt nu er - fra nu og til din dreng er 18 måneder gammel! :)
Rigtig meget held og lykke fortsat! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











