Brev:
4 mdr. og søvnkrise

Kære Helen.
Først og fremmest tak for en meget omsorgsfuld, indlevende og indsigtsfuld brevkasse.
Jeg har en pige fra d. 2. maj 2011. Hun vejede 3704 g og var 53 cm lang ved fødslen. For to uger siden vejede hun ca. 6700 g og målte ca. 65 cm. Hun bliver fuldammet og har altid sovet alle døgnets lure i tremmeseng med god tyk sengerand lige ved siden af vores seng.
Hun var en overraskende nem lille en fra hun var ca. 6 uger til hun blev ca. 13-14 uger. Græd næsten aldrig, smilede og pludrede og ville gerne være i arm hos alle, sov gode lange lure om dagen og sov 11 timer uden at vågne hver nat, heraf et stræk på 6-8 timer i streg uden mad. Hun voksede og tog rigtigt fint på.
I forlængelse af et meget tydeligt bevidsthedsspring omkring 12ugersalderen, hvor verden lige pludselig blev meget større, begyndte hun, fra den ene dag til den anden, at vågne en ekstra gang om natten og at blive meget frustreret når hun blev puttet om aftenen.
Dagsøvnen kørte stadig fint med 3 lange lure, heraf en middagslur på næsten 3 timer.
Jeg ved at det hører alderen til, så jeg har bare accepteret dette ekstra nattemåltid, da hun altid sover videre efter hun har spist om natten, ligesom jeg også bare har accepteret at aftenputningen er svær og lang og kræver meget tålmodighed og mange kram og kærtegn.
Og hun har været glad og tilfreds som altid gennem hele dagen, samt motorisk og sprogligt aktiv og fremmelig og har vokset fint jf. SP i min kommune, selvom hun dykkede på sin egen vækstkurve.
Men i forbindelse med et familiebesøg for en uge siden, skulle vi overnatte ude, hvilket førhen ikke var et problem. Det resulterede i en søvnstrejke fra kl. ca. 17.00 til kl. ca. 02.00, kun afbrudt af en lille lur på ca. 40 min. ved 22tiden. Hun var som sådan ikke utryg ved at være et fremmed sted, men lå bare og kiggede og kiggede og kunne slet ikke give slip, indtil hun til sidst var så overtræt, at vi valgte at køre hjem med hende midt om natten.
Siden den nat er det bare blevet værre og værre med søvnen.
Hun har fået flyttet sin sengetid fra ca. kl. 21:00 til kl. 23:00 og nattesøvnen er blevet afkortet og endnu mere urolig. Nu vågner hun nogle gange efter kun halvanden time, dog oftest hver 2.-3. time.
Og hvad værre er, så er dagssøvnen også blevet påvirket og hun sover ofte kun en halv time af gangen gennem hele dagen.
Hun bliver derfor meget hurtigt overtræt og pylret og kan generelt kun holde en time og har generelt ikke meget energi til at lege og pludre.
Min stresstærskel er blevet endnu lavere, så jeg kommer stort set ikke ud og har meget svært ved at sove.
Jeg har en fornemmelse af at hun har vendt lidt op og ned på nat og dag i forhold til spisning.
Derfor har jeg tænkt at jeg skal prøve at få hende til at spise mere effektivt om dagen, men jeg er meget usikker på hvornår og hvor ofte jeg skal amme hende, når hun sover så uforudsigeligt. Jeg er faktisk også i tvivl om jeg har mælk nok til hende.
Nogle dage ammer jeg fra begge bryster med 3-4 timers interval, ...
... men oftest ammer jeg hende fra henholdsvis venstre inden søvn, venstre igen efter søvn og så højre inden næste søvn og højre igen efter søvn og så fremdeles, ligesom du anbefaler i din bog
Det bliver jo noget hyppigt, når hun sjatsover sådan og jeg burde måske nok amme med større tidsinterval og fra begge bryster på en gang, men så oplever jeg at jeg ikke har mælk nok til hende ved at hun suger og suger uden at der kommer noget, hvis ikke der går mindst 2 1/2 time og helst 4 timer mellem hver amning.
Derfor sparer jeg på et af brysterne, så jeg ved jeg har et fyldt til hende til hver en puttelejlighed.
Der er selvfølgelig noget i brystet, men hun har ikke tålmodighed til at få det ud, hvis ikke brystet er ret fyldt.
Jeg har prøvet med en aftenflaske som supplement en enkelt gang, men det gjorde det bare værre, da hun fik helt vildt meget luft i maven.
Jeg er også begyndt på skemad for et par uger siden og hun var ret interesseret i starten, men nu gider hun ikke rigtigt. Måske fordi hun er for træt?
Sundhedsplejerskene i min kommune råder mig til at give hende en kold tyrker om natten mht. et eller flere af nattemåltiderne, da de mener at de natlige opvågninger ikke handler om sult, men om dårlig vane og at en baby på 4 mdr. sagtens kan klare sig uden mad i min. 6 timer om natten.
Jeg kan godt se at der nok i en eller anden grad er tale om en dårlig vane, når hun vågner om natten og altid får brystet og det giver sikkert også en mere urolig søvn at få så hyppigt bryst, (der er altid en prut knyttet til hendes natlige opvågning) men jeg kan altså ikke få mig selv til at lade hende skrige og skrige, for sådan reagerer hun, hvis hun ikke får brystet, også selvom jeg holder hende tæt ind til mig.
Jeg tænker at hun jo bla. efterspørger brystet fordi det også er en måde for hende at få ro og tryghed på, men hvis jeg skal lære hende en anden måde at få det på om natten, har jeg en oplevelse af at det vil tage timer og så bliver hun jo sulten lige pludselig og skal alligevel have brystet og hvad har vi så fået ud af det?
Jeg er totalt i vildrede og bange for at vi er godt på vej ind i en ond cirkel, som ikke brydes af sig selv.
Hvad mener du om det hele?
Hvordan hjælper jeg hende til at få en fast rytme og sove lidt længere stræk om dagen og i det hele taget?
Skal jeg tage kampen op og nægte hende brystet om natten, eller skal jeg forsøge at løse problemet om dagen?
Hvordan får jeg rykket sengetiden tilbage til kl. 21:00?
Og hvordan tager man hende med til fast legecafé i sundhedsplejen kl. 10.00 hver torsdag når hun først vågner kl. 09.00 og i øvrigt kun kan holde sig vågen i en time?
Hvad er egentlig forventeligt i den alder. Er det rimeligt at forvente at hun skal kunne sove 6 timer uden mad. Er man måske så heldig at der måske bare er tale om en fase, eller er jeg ved at grundlægge nogle dårlige vaner, som skader hende på sigt?
Ja, det blev jo meget langt og rodet. Håber du kan få hoved og hale på det hele.
På forhånd tak for hjælpen.
Sarah
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn
Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...
20. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Tilvænning af barnevogn og klapvogn
Kære Helen Min søn på snart 4 måneder er svær at putte til lur. Som de...
Viden om børn:
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder







