Svar: Hvad kan man forvente af en 3 årig?

---

Kære Theresa

Det er svært at være forældre til et barn i din søns alder og som forældre kan man godt opleve at man kommer til kort:o)

Når der opstår konflikter, så er der altid følelser involveret. Både hos dig og din søn. For dig føles konflikten besværlig og det udvikler sig hurtigt til en magtkamp. For din søn kommer følelsen af frustration, når han ikke kan komme til det han gerne vil eller bliver tvunget til noget, han ikke forstår nødvendigheden af. Frustration fører til aggression og når din søn spytter på dig, er det således et udtryk for at han er frustreret.

Din søn må naturligvis ikke spytte på dig og her skal du være meget bestemt. Hvis han bliver så gal at han spytter, så flytter du ham fra dig, eller går med beskeden om at det vil du ikke have, sådan gør man ikke. Han forstår bedst et nej, hvis der er handling bag. Det er altid en god idé at sætte ord på 'jeg kan godt forstå du bliver vred, men du skal ikke spytte på mig'.

Det er uhensigtsmæssigt at sende ham på værelset, da værelset skal være et rart sted at være og ikke forbindes med en straf. Men hvis situationen er så tilspidset, at du er ved at slå ham, så kan det jo være nødvendigt. Alternetiv kan du gå ind i et andet rum, så du lige når at trække vejret en ekstra gang.

Det er naturligt at børn på tre år spørger og spørger. Nogle gange kan du svare og svaret vil så foranlede endnu flere spørgsmål, andre gange må du sige 'sådan er det bare'.

Når han laver om på tingene, 'nej det er ikke bukser', så prøv at møde ham ved at spørge hvad han så mener det er og så sige 'nå du leger det er xx, okay'. Så behøver I ikke diskutere og du kan til en vis grænse lege med i hans fantasi, der sker der jo ikke noget ved.

Han er endnu for lille til at du kan lave aftaler med ham. Han vil sikkert gerne, men glemmer hurtigt ...

---

---

... hvad aftalen egentlig gik ud på. Derfor må du i situationer hvor han skifter standpunkt vurdere, hvad det drejer sig om. Du kan ikke bruge 'sådan er det, for det har vi aftalt'.

Der er nogen børn som er så parlamenterende at det næsten bliver for meget. F.eks. du sprøger om han vil have et æble og han siger ja. Så får han et æble og så ville hanhellere have haft en pære, eller så skal æblet skæres ud, så skærer du æblet ud og så skulle det have været skrældet, eller være skåret ud på en anden måde osv. Nogle gange må man følge barnet og overveje om der er noget i vejen for at det bliver som han gerne vil, andre gange må du holde fast ved at nu er det sådan og det bliver ikke anderledes.

Det medfører naturligvis en masse frustration hos din dreng. Men det er nemmere at acceptere et nej, hvis man også får ja en gang i mellem og han skal også lære at tackle de følelser som følger med, når man ikke får sin vilje.

---

---

Det vigtigste er at du er i stand til at rumme hans følelser. Det betyder at du kan holde ud at han har det sådan uden at du behøver at ændre hans følelser.

Vær opmærksom på hvordan du tackler optakten til konflikter i hverdagen. F.eks.: Din søn står og hopper i sofaen, hvilket han har fået af vide masser af gange at du ikke vil have. Hvis du går hen til ham og siger 'det er dog fantastisk at du altid skal hoppe i den sofa, jeg har jo sagt til dig 117 gange at det må du ikke. Kan du så komme ned. Hvor tit skal jeg sige det osv', så er du sikker på at der kommer en konflikt lige med det samme. Hvis du i stedet møder ham ved at sige 'jeg ved godt at du elsker at hoppe i sofaen, men sofaen går i stykker, så det går ikke' og så løfter ham ned med et smil, så er der en chance for at konflikten kan undgåes.

Håber noget af dette kan hjælpe dig lidt videre. Fortsat held og lykke med ham.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---