Svar: Mad, salt og ost
Kære Mor til lille pige
Tusind tak for dine søde ord til mig om brevkassen :)
Måske vil du også være glad for min bog "Helens bog om børn og mad" der udkommer på onsdag - I den kan du finde masser af opskrifter og inspiration, få masser af gode råd og blive guidet igennem hele madforløbet fra 4/6 måneder til din datter er 1 ½ år ... :)
Men nu til dine spørgsmål i dag ... :
Det er vigtigt at holde saltindtaget nede, men det betyder ikke at din datter slet ikke må få salt. Du skal ikke tilsætte salt til hendes mad og når I rigtigt begynder med familiemaden, vil det være godt, hvis I kan lade være med at salte maden og I forældre så i stedet kan bruge bordsalt.
Salt findes i mange fødevarer - f.eks. i det brød vi køber, og derfor vil hun naturligt få lidt salt, også selvom du ikke salter maden ekstra.
Hun må godt få købeleverpostej og må også gerne få forskellige typer af smørbart fiskepålæg osv. Igen gælder at det kan være ...
... en god idé at lave noget af maden selv, fordi man på den måde holder saltmængden nede. Der er ofte en del salt tilsat færdiglavede produkter - men ja, hun må godt få leverpostej der er købt, naturligvis suppleret med andre fødevarer og som en del af en varieret kost :)
Hun må også gerne få ostehaps og den leende ko - du kan også købe en almindelig mild skæreost og skære nogle humpler til hende af den, som hun kan gnave, ligesom du kan lave din egen smøreost, til at komme på brøddet. Opskrift på smøreost og smørbart fiskepålæg, finder du blandt andet også i "Helens bog om børn og mad" :)
Hvis du laver smørbart pålæg, behøver der normalt ikke komme ekstra fedtstof på brødet - du behøver altså ikke komme fedstof under leverpostejen eller smøreosten, men hvis du giver hende kød eller fiskepålæg eller ostestænger ved siden af brødet, så vil det være godt at komme smør eller plantemargarine på det brød hun spiser.
Fortsat god appetit! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!







