Brev:
Trodsalder? - 20 mdr.
Kære Helen
Jeg skriver til dig angående vores søn som nu er 20 mdr. Han er en dreng der har travlt med at udvikle sig, hans sprog begynder også så småt at komme (mor, far, bil, traktor, hej, godnat osv.) og vi forstår mere og mere af hvad han siger og han forstår meget af det vi siger til ham.
Han plejer at være en kærlig dreng med masser af kys og kram – han var god til at finde på lege og lege selv, han kunne godt lide at ’hjælpe’ til herhjemme osv.
Men hen over sommeren har alt dette desværre ændret sig, han er en lille bestemt herre (det har han nu altid været) som vil gøre alt hvad der står i hans magt, for at få tingene, som han vil have dem.
I starten – blev han bare ekstremt sur hvis han fik et nej. (Vi har altid gået meget op i at være anerkendende og fortælle ham at vi selvfølgelig godt kan forstå det er træls at vi eksempelvis ikke kan få is nu). Men hen over sommeren har det udviklet sig og nu står vi så desværre i den situation, hvor stemningen herhjemme er meget negativ og det pludselig er blevet virkelig svært for os at blive ved at være anerkendende.
Jeg vil komme med nogle eksempler fra en typisk hverdag hjemme hos os. Vi står op ved 8 - 8:30 tiden, og det første vores søn siger, er Traktor Tom eller Pingu, jeg prøver at forklare ham at vi ikke skal se Pingu lige nu, men først skal vi lige have en tør ble og have noget creme på osv. og så smider han sig på gulvet og skriger og det fortsætter han så med resten af morgenen – han vil derefter ikke spise morgenmad, tøjet kommer på med kamp og det at komme i overtøjet og ud af døren er nærmest umuligt – da vi begge er studerende og jeg møder sent og far tidligt så har jeg ham om morgenen alene og jeg aflevere først mellem 9-10 i vuggestuen.
Der er ingen problemer i vuggestuen, vi kysser og han siger ”vi ses” og han har en dejlig dag derhenne, de beretter om en dreng der spiser godt og sover godt og trives – han er kærlig overfor de andre børn og tager meget hånd om de mindste på stuen. Han er i vuggestuen en stille dreng, der godt kan lide at trække sig lidt og sidde og hygge med en leg selv. Desværre en dreng som vi nærmest ikke ser herhjemme mere.
Når jeg så henter ved 15 tiden er der ikke noget før vi kommer ud af vuggestuens hoveddør – så starter han – pyldre over alt og vil alt andet end det vi egentlig skal. Når vi en halv time senere er hjemme virker han simpelthen så træt og han orker intet. Jeg har prøvet alt om eftermiddagen og intet stiller den lille herre tilfreds – hvis jeg eksempelvis foreslår at vi leger med klodserne og spiser lidt frugt skriger han neeeej ...
... ind i mit hoved. Jeg fortæller selvfølgelig at jeg ikke vil have at han råber af mig og at det er okay at han ikke vil lege med klodserne – jeg tilbyder i stedet at vi kan læse en bog, hvilket så resultere i at han råber igen og denne gang slår. Sådan fortsætter det også efter far er kommet hjem. Aftensmad får vi heller ikke i ham – han vil som regel have rosiner eller kiks eller havregryn eller noget andet. Vi forklare ham at han må få det der står på bordet og at vi får rosiner i morgen på morgenmaden.
Han virker dødtræt fra jeg henter ham og til han går i seng og så er det ellers slut – så liver han totalt op og det kan tage mellem 1-2 timer at putte ham. Han falder i søvn i sin egen seng og vi putter ham 19:30-20:00 vi læser en bog og beder ham ligge sig ned – han falder ikke i søvn medmindre vi sidder ved siden af ham – går vi ud, skriger han og han bliver ved! Vi har begge mange lektier om aftenen så vi frygter hver aften når vi skal putte ham – selvom vi sidder ved bordet lige udenfor hans værelse og arbejder og han kan se os, så er det ikke godt nok – vi skal holde ham i hånden. Når kl. nærmer sig 12 kommer han dappende ind i soveværelset og vi er så udmattede at ingen af os orker at tage kampen med ham igen, så han ender med at sove hele natten i vores seng og så sover ingen af os godt.
Vi er noget helt derud hvor vi føler at vores søn kun kan kigge på os med vrede i øjnene og vi frygter at vi kommer til at gøre det samme ved ham.
Han spiser intet mad herhjemme længere, han får kun det han spiser i vuggestuen. Vi prøver at være anerkendende, men han virker ærligtalt fuldstændig ligeglad. Han bliver ved og ved og han stopper ikke, han er fuldstændig ligeglad med et nej.
Måske jeg lige skal nævne at han er begyndt at banke sit hoved ind i væggen og ned i gulvet når han er sur – jeg har troet at det var hans måde at prøve at komme ud af vreden på, så jeg har pustet på hans pande og sagt at det var jo også dumt og av det gør da ondt og kysset på hans pande – det har så resulteret i at han gør det HELE tiden og nærmest bruger det for at få sin vilje.
Er det okay at blive sur og vred og hvor går grænsen, er det forkert at sende ham på værelset når han ikke acceptere et nej?
Vi håber meget du kan hjælpe – vi savner en glad lille dreng som vi glæder os til at hente hver dag jo før jo bedre og vi savner at skændes om hvem der skal være den heldige og putte fordi det burde være hyggeligt og ”nemt”
Det blev en noget lang smørre - jeg håber det er til at overskue og finde hoved og hale i.
Hilsen
fra en frustreret lille drengs mor og far
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. november 2026 | Udvikling | 19 mdr.
Hej Helen Vi har en datter på 19 måneder og er lidt i tvivl om, hvordan vi...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
Viden om børn:
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!