Svar: Amning og laktosefri mælk
Hej med dig
Det vil være rigtig godt, hvis du kunne amme din datter 2 gange i døgnet. Du kan fint sikre din datters behov for calcium ved at amme og netop calcium fra modermælk absorberes rigtig godt - 60-70% optages fra modermælken til barnet.
Så med den alder hun har, vil det være rigtig fint med to amninger dagligt, det kan også passes ind i forhold til, at hun nu skal passes ude. Du kan f.eks. amme aften og sen aften eller aften og en gang i løbet af natten.
Der bør derudover bruges mælk i hendes grød og mos. Det kan være udmalket modermælk og det kan være modermælkserstatning (det kan være specielerstatning, hvis hun har behov for det), hvis du ikke vil bruge komælk.
I princippet bør du give hende modermælk eller modermælkserstatning så længe hun er under et år, hvis du ikke vil supplere med sødmælk. Når og hvis man begynder at give større mængder komælk, så anbefales det, at børn fra 9-12 måneders alderen får sødmælk, i 1-3 års alderen letmælk og først omkring 3 års alderen kan gives de fedtfattige produkter som minimælk og skummetmælk. Vælger du at bruge laktosefri mælk, bør det være letmælk, altså med min. 1.5% fedtindhold.
Jeg kan ikke ud af dit brev helt tyde, hvorfor du vælger at din datter skal have laktosefri mælk i stedet for modermælkserstatning eller komælk...? :)
Hvis barnet har mælkeallergi og man ikke kan amme eller ikke har mælk nok, så skal barnet have højt hydrolyseret modermælkserstatning (Nutramigen, Profylac, Althéra eller Pepticate). Aminosyrebaseret modermælkserstatning (fx Neocate®) kan bruges til ...
... de ganske få børn, der heller ikke tåler højt-hydrolyseret modermælkserstatning.
Det er vigtigt at børn med mælkeallergi helt op til 3 års alderen får højt hydrolyseret modermælkserstatning for at dække behovet for energi og kalk - i stedet for mælk. Hvis man har mælkeallergi, tåler man ikke mælkeprotein.
Laktoseintolerans kaldes også for laktosemalabsorption og det er noget andet end allergi. Det betyder at man ikke er i stand til at nedbryde mælkesukker (disakkaridet laktose) i tarmen og derfor får symptomer fra mave-tarmsystem, når man indtager mælk og mælkeprodukter. Når man ikke kan nedbryde laktose, så skyldes det en mangel på enzymet laktase i tyndtarmens slimhinde.
Man kan have medfødt laktoseintolerans, hvor barnet allerede fra fødslen mangler enzymet laktase. Det ses meget sjældent, men det ses.
Man kan også have en erhvervet form for laktoseintolerans, hvor laktase er til stede fra fødslen og i de første leveår, men så forsvinder gradvist. Hos ca. 5% af voksne danskere vil man se erhvervet laktoseintolerans, mens det andre steder i verden er langt hyppigere... Lider du selv af laktoseintolerans, så du mistænker at din datter kan være arveligt disponeret?
Laktose findes i al slags mælk - også i modermælk og derfor burde hun kunne tåle laktose, når hun tåler din mælk - det er derfor jeg spørger, hvorfor du vil give hende laktosefri mælk, når hun bliver et år ...? Hvorfor ikke bare give hende modermælk nu og så giv hende letmælk når hun bliver et år - ved siden af det du så kan amme?
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for dine svar. Her lidt opfølgende spørgsmål: 1) Det gør...
20. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Afhængig af brystet til søvn, 3 måneder
Kære Helen Dette er mit første brev til dig, hvorfor du også får lidt...
28. august 2025 | Amning | 14 mdr.
Kære Helen. Tak for dine tidligere, meget dybdegående og brugbare svar....
Viden om børn:
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen må dit barn få stort set alle slags grøntsager. Du bør dog være opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






