Svar: Vejrtrækningsproblemer og slim i halsen
Hej med dig
Nu er det mandag morgen og jeg synes du skal kontakte jeres læge og få ham/hende til at lytte på jeres dreng. jeg synes han skal undersøges og det vil være rigtig godt at finde ud af om han måske har RS virus.
RS står for respiratorisk syncytialvirus og det rammer ofte børn under 2 år hårdt og ofte rammes børn under 6 måneder - dette fordi de smittes af os voksne eller af større søskende. Problemet er nemlig, at hos os, viser det sig som en helt almindelig harmløs forkølelse, men hos det lille barn, giver det store problemer ..
Små børn kan blive meget medtaget og det i en grad, hvor indlæggelse kan være nødvendigt. Det er sjældent livstruende, men barnet har brug for behandling. Symptomerne vil ofte være feber - ofte omkring 38,3-39,4 grader - og det er sandsynligvis derfor I har fået at vide, at I skulle holde særligt øje med dette. Barnet vil begynde at hoste, vejrtrækningen vil blive påvirket og barnet vil ofte trække vejret overfladisk og hurtigt. Hvis jeres dreng ligger på puslebordet og I trækker op i tøjet, så I kan se hans mave og lunger, så vil han, hvis han har vejrtrækningsproblemer, trække vejret med det der hedder indtrækninger. Det betyder at brystkassen hæves op og I kan se "huller" under hans ribben, fordi ...
... han simpelthen ikke kan trække vejret dybt nok ned. Det er derfor I skal få lægen til at se på ham i dag! Lægen kan se om han har indtrækninger.
I løbet af timer, vil barnets vejrtrækning ofte blive mere og mere påvirket og ca 2 dage efter at barnets hoste er startet, vil barnet ofte have meget påvirkede luftveje. Det vil ofte være tydeligt at barnet har svært ved at trække vejret og det gør ondt - vejrtrækningen vil være besværet og hvæsende. Man kan høre at det "rasler" i brystkassen, man vil kunne se at barnet er bleg, blålig og så er det alvorligt!
Børn under 6 måneder, har svært ved at spise, det er svært at die og sutte, fordi deres slimhinderne i næse og svælg hæver, de har meget sekret, som virker tykt og sejt.
Man kan ikke behandle medicinsk, da der er tale om virus, men det kan udvikle sig til lungebetændelse eller astmatisk bronkitis, som man naturligt vil kunne behandle med medicin. Derudover vil man ofte behandle med ilt og sug - og det er derfor det ofte kræver indlæggelse, når der er tale om så lille et barn.
Så hvis jeres dreng stadig virker forkølet, slimen er sej og tyk, vejrtrækningen hæmmet, spisningen måske påvirket osv. så er det rigtig vigtigt at han ses af lægen - og det i dag! :)
Rigtig god bedring med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






