Svar: Meget genert dreng

---

Kære Heidi

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres dreng :)

Der er oplagt at tænke, at der må være en sammehæng mellem jeres dreng vægring mod støvuger, køkkenmaskine og andre høje lyde og det at han nu pludselig hører det hele bedre, fordi han har fået fjernet polypper og fået lagt dræn. Det må være meget overvældende for ham, at være i en larmende verden, når han i en lang periode har oplevet verden med "vat i ørerne".

Det kan sammenlignes lidt med børn, der får briller og som I lang tid ikke har kunne se - de kan også finde på at tage brillerne af, fordi det simpelthen er så overvældende at alt ses så tydeligt, at de nærmest bliver svimle af det ... men når det drejer sig om hørelsen, så kan man jo ikke tage ørerne af - men kan kun følge med, og måske nogle gange trække sig tilbage, begynde at hviske og blive mere stille ... så et eller andet sted kan jeg godt forstå ham og godt forstå, at han synes det er svært og nogle gange overvældende.

Børn bliver ofte bange for det de ikke forstår og derfor er det rigtig vigtigt at I viser ham støvsugeren, køkkenmaskinen osv. og forklarer hvordan det virker. Lader ham selv være med til at tænde og slukke, lader ham øve sig stille og roligt, I skal guide, støtte og hjælpe, så han føler sig tryg netop med jer ved sin side.

I skal også forberede ham, når I har mulighed for det, så han ved at nu kommer der er høj lyd og ikke bliver forskrækket. Du behøver ikke direkte sige "nu kommer der en høj lyd, du skal ikke være bange" for det kan virke modsat - men forbered ham som en naturlig del af det der skal ske "jeg skal have gjort rent, vil du være med til at finde støvsugeren frem" eller "jeg skal bage boller, vil du hjælpe mig?" og når I så er igang, så "vi skal tænde køkkenmaskinen, vil du være med?" eller lignende.

Jo mere roligt i tager det og jo mere I inddrager ham og forklarer, jo bedre er det for ham.

Du skriver, at han godt kan finde på at sige "SÅ!, nu er jeg færdig med genert" og jeg tænker her, at det er meget vigtigt at I er opmærksomme på, hvordan I betegner ham. Det er nemlig meget vigtigt at du ikke sender nogle signaler om at jeres dreng hører til 'de generte'. Hvis man først har fået en rolle som værende den generte, så er det svært at komme ud af den igen. Vær derfor opmærksom på ikke at kalde din dreng genert. Man kan ofte kommer til at sige "nå, bliver du helt genert nu" eller "lad nu være med at være så genert". Nogle gange kan man også overfor andre, f.eks. bedsteforældre eller andre sige "han er jo lidt genert". På den måde bliver han holdt fast i rollen som "den generte".

Du skal også passe på med at sammenligne ham med andre børn, pas på med bemærkninger som "Du kan da også løbe ...

---

---

... hen og lege med de andre' eller 'se den anden dreng, hvor han...'. Det er ikke befordrende for hans selvværd. Hun vil hurtigt kunne føle sig forkert, når han ikke kan gøre ligesom de andre.

Hjælp ham med at svare, når han ikke selv kan. Når I møder nogen der spørger til ham og han gemmer sig bag dine ben eller "klistrer" som du skriver, så svar for ham. Lad være med at afklare ham et svar, så i stedet for at sige "fortæl nu hvad du hedder...!", så prøv i stedet at svare for ham og inddrag ham, så du hjælper ham og på sigt giver ham lyst til selv at sige noget. så når fremmede spørger "hvad hedder du så lille ven?", så svarer du, fortæller hvad han hedder, kikker på ham og siger "ik' os?", så han er med i samtalen, oplever at du træder til, når han ikke selv kan og samtidig får mulighed for at sige noget når han tør, når han har modet til det.

Du skal hjælpe ham med at være social og når du kan se at han vægrer sig ved at gå hen til andre børn og voksne, så skal du gå med ham. Sæt ord på, fortæl at du godt kan forstå at han er lidt utryg, men nu går du med ham og så tager du ham i hånden og I følges derhen. Igen er det vigtigt at give ham værktøjer til at tackle forskellige situationer.

Når han fortæller at han er blevet ked af det i børnehaven, så lyt til hvad han fortæller og anerkend de følelser han har. Prøv også at spørge ind til, hvordan de andre reagerede. Han er så lille endnu, at han først skal igang med at finde ud af at aflæse andre, han skal udvikle sin empati, finde ud af hvordan man ser om andre er glade, kede af det, vrede, overraskede osv. og naturligt i den forbindelse finde ud af, hvordan han påvirker andre og andre påvirker ham. Det er en lang proces som starter nu og han er fint på vej :)

---

---

Du skriver, at det er hårdt for dig at han "klistrer", når I er ude - og det er rigtig vigtigt at du accepterer at han har brug for tid, og siger til dig selv, at det er okay:)

Børn spejler sig i os forældre, bruger os som rollemodeller og netop når man taler om generthed, så er det meget vigtigt at se på, hvordan man selv virker. Måske her du selv tilbageholden af type, måske har du selv oplevet at generthed virkede hæmmende for dig og derfor ønsker du noget andet for din dreng. Måske føler du dig presset over hvad andre tænker og tror ...

Det er naturligvis rigtig godt at du er opmærksom og gerne vil hjælpe din dreng, men husk også at børn jo ofte ligner deres forældre og at nogle bare er typen der altid stiller sig først frem i forsamlinger, andre er mere tilbageholdende og skal lige se tingene lidt an - intet er jo bedre end det andet og det skal være plads til os alle sammen :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående tanker videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---