Svar: Når onkel skal dø..

---

Kære Majbritt

Jeg er oprigtigt ked at høre, at din bror er så syg og sender dig min dybeste medfølelse - hvis han allerede er gået bort, vil jeg gerne kondolere ...

Din dreng er for lille til at kunne forholde sig til døden, men han kan godt forholde sig til at nogen eller noget er væk. Derfor vil han naturligt reagere, når han ikke længere har sin onkel og han vil savne ham, spørge ind til ham, tale om ham, om maskinerne, ting han måske kan huske de har lavet sammen osv.

Børn har ligesom os voksne behov for at sige farvel - og derfor er det rigtig godt, at du tager din dreng med på hospice, så han ser din bror være syg og er en del af den proces I er igennem - men det er naturligvis en balance, for han har ikke brug for at se ham rigtig dårlig, netop fordi han er så lille, at han ikke vil kunne forstå det, ikke kan forholde sig til det.

Som udgangspunkt synes jeg egentlig godt at børn kan komme med til begravelse - det er et ritual, hvor vi siger farvel til den vi mister og det kan børn godt have brug for - netop det at sige farvel. MEN, det er rigtigt, at med den alder jeres dreng har, så synes jeg måske I skulle lade ham passe af andre den dag. Han er for lille til at kunne forklares, hvorfor I alle er så kede af det og det er rigtigt - det er vigtigt at du er i stand til at tage dig af ham og være der for ham - og dit overskud den dag, vil sandsynligvis ikke være særlig stort ...

Jeg er skeptisk over at lade jeres dreng se din bor i kisten - det kan virke meget skræmmende for børn at se den døde og du ved jo ikke, hvordan din bror ser ud ... Nogle døde ser meget fredfyldte ud, man kan direkte se på dem at de "har fået fred", men andre ser meget døde ud - deres udtryk, farver, ...

---

---

... huden osv. og det kan være et ubehageligt minde for så lille et barn. Det kan være bedre for jeres dreng, at huske de glade stunder, hvor han kørte traktor med sin onkel.

At han ikke komme med og ser sin onkel død, betyder jo ikke, at han ikke stadig kan tegne en tegning eller lignende, som du kan lægge i kisten. Hvis din dreng ikke forstår det nu, så vil han måske senere være glad for at få at vide, at da onkel døde, havde han tegnet en tegning, som onkel fik med sig.

For som tiden går, vil han naturligvis spørge til sin onkel, spørge ind til hvor han er nu, hvordan han var og hvad der skete, da han døde osv. Han vil naturligt have brug for at tale om liv og død og der kan dukke mange spørgsmål op løbende. Når han bliver ældre, måske omkring 5 år, vil han være mere bevidst omkring liv og død og vil her måske stille flere spørgsmål - end han gør lige nu - og så kan det være godt at tale om f.eks den tegning han gav sin onkel med på vej...

---

---

Alt efter hvad du tror på, skal du naturligvis tale med din dreng og når han nu, i en alder af 3 år, spørger hvor onkel er, eller hvorfor du er ked af det, så er det vigtigt at du forklarer så godt og ærligt du kan - på det niveau, hvor din dreng nu kan være med. Du må godt sige til ham, at du er ked af det, fordi I har mistet din bror og at I ikke kan se ham mere. Nogle bruger stjernerne - du kan kikke op på himlen og vise din dreng at onkel sidder deroppe på en stjerne... Hvad du nu tror kan virke og være godt for jer begge :)

Læs også børnebøger om emnet. Det kan hjælpe at læse om andre, det hjælper til at forstå og det hjælper til at få sat lidt ord på det, som ellers er så svært :)

Jeg håber du kan bruge dette videre, stort knus til dig fra mig!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---