Svar: Trodsalder? - 2 år
Hej med dig
Jeres datter gennemgår en rigtig svær alder i øjeblikket og det kræver stort overskud, tålmodighed, forståelse og omsorg at være forældre til en pige på 2 år. Hun har rigtig meget behov for at I prøver at forstå hende og sætter jer i hendes sted, samtidig med at hun naturligvis også skal lære at der er visse regler.
Nogle taler om "the terrible twos" netop fordi 2 års alderen er ekstra udfordrende - hun kan være så glad, sjov og charmerende og så pludselig som lyn fra en klar himmel, kan hun blive så ked af det, frustreret, vred. Pludselig pludselig går hele verden under, alt bryder sammen, intet fungerer som det skal. Følelserne kører på højtryk.
Jeres datter får fortvivlelsesanfald og her er hun ikke uartig. Hun er derimod oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at hun ikke kan finde ud af noget bestemt osv. Det kan sagtens være små bitte ting, der i jeres øjne kan virke som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget. Og hun har her brug for at I viser at I forstår hende. Hun har brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at I forstår det: "Bliver du bare så ked af det lige nu" eller "drille skoen, skal mor hjælpe dig" eller "det er også irriterende at mor skrællede æblet, når du hellere ville have det skåret ud ..." eller hvad det nu kan være, som du også forsøger.
Når hun har fortvivlelsesanfald, så har hun brug for at I sidder med hende, holder om hende og beroliger hende. Derfor vil det være rigtig godt at du prøver at blive hos hende. Hvis hun er helt ulykkelig og slet ikke vil lade dig røre hende, så prøv at sætte dig ved siden af, så du er i nærheden. Tal beroligende til hende "Så skat, jeg er lige her, sååå, bliver du bare så ked af det, kom skat, kom op til mor" eller lignende, så hun hører at du er der, falder til ro ved roen i din stemme og kan kravle op på dit skød, når hun så er parat til det, blive holdt om og hjulpet til ro igen.
Dernæst skal du overveje ...
... hvilke konflikter du tager. Er der egentlig noget i vejen for at hun får sin vilje i lige netop den situation. Siger du nej, fordi du er træt og ikke orker mere, fordi det nu bare er blevet en principsag eller er det et reelt nej, fordi hun ikke må noget, som du f.eks. ved kan være farligt for hende?
F.eks. hele problematikken omkring putning - hvorfor skal far partout putte, hvorfor kan mor ikke komme ind og sige godnat? Det er naturligt at sige godnat til både mor og far og det er rigtig vigtigt at afslutte dagen på en positiv måde, hvorfor skal det gøres til en kamp ... ? :)
Jeg kan godt forstå at du gerne vil have tid til at lave noget arbejde om aftenen og far kan også sagtens give jeres datter aftenbad, læse godtnathistorie og gøre hende klar til putning - men mor kan stadig godt være den der kommer ind og siger godnat, når nu jeres datter viser behov for det ...
En dag kan meget hurtigt blive fyldt med nej, nej, nej og kampe om en masse ting, hvilket et utroligt opslidende for både barn og forældre og derfor må man nogle gange give efter, indgå kompromis eller sige okay, hun får det hun gerne vil. Hvis hun en gang imellem oplever Ja, så vil hun også lettere kunne acceptere et nej andre gange.
At indgå kompromis handler også om at give alternativer. Hvis jeres datter beder om at få en is 15 minutter før I skal have aftensmad, så kan du sige "Du kan ikke få en is, men se her er et stykke agurk i stedet". Det er ikke sikkert at hun er med på det, men hvis du har besluttet at hun ikke skal have is, men mere sufficient kost, så er det sådan. Her må du så igen sætte ord på "Du vil bare så gerne have en is, men vi skal have aftensmad først".
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre :) Læs også gerne min bog "Sådan støtter du dit barns udvikling" om hvad der sker i jeres datter og hvorfor hun reagerer som hun gør - bogen beskriver barnets udvikling fra de første timer til barnet er 3 år gammelt, så du kan stadig godt få noget ud af den :)
Fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder






