Svar: 7 måneder, mad og mælk?
Kære Lisbeth
De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives med fire flasker i døgnet og de vil ofte ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Samlet ligger mælkeindtaget på ca 750ml mælk i døgnet og derudover får barnet dækket sit væskebehov via vand af en kop.
I 8-9 måneders alderen vil de fleste børn trives med 3 flasker i døgnet (faktisk som din dreng får nu) og dette svarer til ca 600ml mælk. Stadig gives vand af kop, for at sikre væskebehovet og barnet begynder ofte også at få en lille smule surmælksprodukt som mellemmåltid om eftermiddagen.
Med hensyn til sødmælk, så er det ikke noget din dreng skal have. Du kan give ham lidt via maden, fordi I så kan spise det samme - laver du f.eks. kartoffelmos, eller lidt millionbøf, kødsovs, anden sovs eller lignende og du bruger sødmælk i disse retter, så vil han kunne spise det samme som I andre. Efter 9 måneders alderen kan sødmælk og surmælksprodukter udgøre en større del af hans indtag, men det er stadig ikke noget han SKAL have - det er noget du KAN give ham :)
Hvis det er svært for dig at få klemt en ekstra flaske ind og du synes han trives med de 3 flasker som han får nu - og han derudover drikker godt af en kop og trives, så er det fint at bibeholde planen som den er. I stedet kan du så evt. øge hans mælkeindtag lidt ved at tilbyde ham ekstra mælk i grød og mos og evt. give lidt mælk af en kop om morgenen. Det er dog vigtigt at du ikke udskifter vand med mælk til alle måltider, da det er vigtigt at han også drikker vand og synes om dette :)
Hvis du vil forsøge med ...
... en ekstra flaske, så vil jeg anbefale at den gives sen aften - gerne inden du selv går i seng. Du behøver ikke vække din dreng, men kan prøve at give ham den i søvne, han drikker og sover derefter videre.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre
Morgen kl.7.30-8: Havregrød, vand eller mælk af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca 9.30
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med agurk, rugbrød eller lignende i hånden som nu, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur kl.13-13.30
Eftermiddag 15.30-16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften kl.18 Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet er mere og mere jeres mad, det kan være ris med lidt sovs - f.eks. boller i karry, det kan være indmaden af en frikadelle, lidt laks fra ovnen eller lignende. Vand af kop.
Puttes til natten med en flaske kl.20
Sen aften 23-24: Flaske, som kan tilbydes og spises mere eller mindre i søvne. Måske vil han have den, måske vil han ikke. Hvis han ikke viser behov for den og trives med sine 3 flasker i døgnet så er det fint.
Du bør sikre dig at han får mellem 500-600ml mme dagligt, men gør han det og trives på den måde, så skal du ikke ændre en masse. Så må du bibeholde de tre flasker de næste måneder og når han er omkring 10 måneder, kan du så trappe ned og begynde at give ham flaske 2 gange dagligt.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











