Svar: Sødmælk i stedet for modermælk?
Kære mor
Modermælk er præcist tilpasset barnets behov og når børn ikke kan ammes, så skal de have modermælkserstatning i stedet. Sødmælk anbefales aldrig til børn under 6 måneder, fordi indholdet af proteiner og mineraler er for højt og jernindholdet for lavt. Dertil kommer at sødmælk kan provokere mikroskopisk tarmblødning, især de første 6 måneder.
Når man laver modermælkserstatning til børn, så gør man det med baggrund i sammensætningen af modermælk. Man forsøger altså at lave en mælk, der ligner modermælk så godt som muligt.
Børn er forskellige og optager ikke modermælkserstatning helt så godt som modermælk, derfor har man valgt at gøre indholdet af protein, mineraler og vitaminer højere i modermælkserstatning, end det er i modermælk. Dette simpelthen for at sikre, at barnet får tilstrækkeligt af de vigtige næringsstoffer.
I mange lande anbefaler man kun modermælkserstatning eller modermælk barnet bliver født og til det er et år. I Danmark siger vi dog, at barnet fra 6 måneders alderen kan få en lille smule sødmælk (ca ½ dl) via maden og at barnet fra 9 måneder kan få større mængder sødmælk. Vi adskiller os således fra andre lande på dette punkt.
Vi har disse anbefalinger fordi vi her i landet ...
... prioriterer at barnet kommer igang med familiemaden og får mad, der tager udgangspunkt i det den øvrige familie spiser. Det betyder at hvis du f.eks. laver kartoffelmos til hele familien og den laves på sødmælk, så kan din datter få det samme som I andre. Men det betyder ikke at du skal til at give hende sødmælk af kop og lave al grød og mos med sødmælk.
Hun må gerne få lidt og det kan være praktisk i hverdagen, men max ½ dl. og prøv derfor at prioritere at tilbyde det, når det naturligt tager udgangspunkt i jeres mad :)
Det er generelt en rigtig god idé at variere mellem de forskellige typer af fedtstoffer, så hun får så meget forskelligt som muligt. Det er også en rigtig god idé derfor ikke at bruge smør til alt. Personligt synes jeg dog, at en grød smager bedst med smør eller med et blandingsprodukt som bakkedal eller lignende, hvor olie passer bedre til grøntsagsmos :)
Fedtstof skal hun også have via fisk, som du stille og roligt skal igang med at tilsætte hendes grøntsagsmos. Det er rigtig godt også at variere mellem de forskellige fisketyper - f.eks. laks, tun fra dåse, sild, makrel, rødspætte, torsk osv.
Avokado indeholder også gode fedtstoffer.
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








