Svar: Amning og flaskning
Kære forvirrede mor
Der kan være flere grunde til at barnet hopper af og på brystet og jeg vil gerne give dig mine tanker med på vejen:)
Nogle gange skyldes det at mælken løber for hurtigt, så når nedløbsrefleksen går igang, så sprøjter mælken og det får barnet til at slippe. Det er sådan at nedløbsrefleksen virker hele tiden og ikke kun først i amningen.
Det fungerer sådan, at når din dreng lægges til brystet, så sendes der nogle signaler op til din hjerne om at han er er og har brug for mælk, så sendes der hormoner ned til brystet om at lukke op for sluserne - nedløbsrefleksen startet. Så spiser han, synker nogle gange, slapper lidt af og synker igen, så sutter han og sender nye impulser til din hjerne, som igen sender hormoner ned for at få mælken til at løbe. Og nogle gange slipper barnet altså, når nedløbsrefleksen sætter igang, fordi barnet har svært ved at kapere, at det løber.
Men det kan også være modsat. At barnet slipper, fordi det går for langsomt. At han sutter, får lidt mælk og så ikke rigtig har tålmodighed til at vente på at mælken løber igen, og derfor slipper, tager fat og atter får stimuleret mælkerefleksen, synker den mælk der kommer og så slipper, fordi han igen skal vente på at mælken løber. Man kan her nogle gange have fordel af at bruge en syntocinonspray - en hormonspray som fås på recept hos lægen. Den virker ved at sætte gang i nedløbsrefleksen, så mælken løber hurtigere til barnet.
Uanset om det er fordi mælken løber hurtigt eller langsomt, så kan det også være en rigtig god idé at se på, hvordan hans sutteteknik er. Måske har han svært ved at svøbe om brystet og hopper af og på, fordi han mangler vacuum. Det kan f.eks. skyldes at han har problemer med kort tungebånd - det kan du se om han har, når han rækker ...
... tungen ud. Hvis tungespidsen er hjerteformet så strammer tungebåndet. Er det meget, så kan en øre-næse-halslæge klippe hans tungebånd, men sålænge han trives, tager godt på og ikke virker generet af det (og du ikke har ondt, når du ammer), så vil de sandsynligvis ikke gøre noget ved det - men du kan få det vurderet af en øre-næse-halslæge ...
Det kan også handle om selve ammestillingen og måden han bliver lagt til på. Tendensen til at springe af og på kan godt afhænge af, hvordan han bliver lagt til. Så prøv f.eks. at lægge ham til i tvillingestilling, hvor han ligger med hovedet ved dit bryst, men med kroppen ud under din arm.
Og det at han så også gør det, når han får flaske, kan handle om tungebånd. Det kan også handle om, at han har brug for en anden type flaskesut - prøv evt. med en elastisk flaskesut fra Pigeon, eller en flad anatomisk sut i naturgummi med ventil.
Det kan også skyldes at han skal have færre eller flere huller i flaskesutten, fordi mælkestrømningen reguleres af antal og størrelse af huller ...
Ting omkring jer, kan også forstyrre ham, så han ikke kan koncentrere sig om at spise. Det kan her være en god idé at gå afsides, lægge dig med ham på dobbeltsengen, rulle gardinerne for, skabe et roligt og mørkt rum. Lukke for lys, lyd (slukke for tv og radio) osv. så han kan koncentrere sig om at spise.
Og så kan det naturligvis også skyldes, at han af en eller anden grund har lært sig at spise på denne måde og derfor gør det på både flaske og bryst.
1-3 minutter amning eller flaske er ikke nok, han skal spise i længere tid for at få mælk nok. Det er derfor vigtigt at du prøver at holde ham igang, så du sikrer dig at han får det, han har behov for - også selvom det er svært :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











