Brev:
Det der med at falde i søvn om aftenen

Kære Helen...
Jeg har i noget tid været inaktiv på siden, fordi det bare er gået så godt, men nu har jeg igen brug for din hjælp :)
Min datter på 2,2 år, har så svært ved selv at finde ro og falde i søvn om aftenen.
Forhistorien er, at hun faktisk til hun var 18 måneder fik godnatflaske - Hvor dette var en del af hende putteritual...
Denne ville vi gerne afskaffe, både af hensyn til hendes tænder, men også fordi hun skulle være storesøster og jeg dermed ikke havde mulighed for at sidde ved hende i de 15 minutter eller mere det tog at putte hende.
Flasken afskaffede vi ved at vi så småt fik indført et nyt putteritual ved at vi læste bog - Først sammen med natflasken - Senere med et glas mælk. Hun sagde også farvel til flaskerne og var med til at smide dem ud, da vi synes det med koppen var fint indført.
Siden da, har hun bare været skrækkelig at putte!
Hun blev så storesøster i februar, dvs. hun var 20 måneder...
Hun har taget godt imod ham fra starten og der har faktisk ikke være jalousi overhovedet, hvilket jo er flot og dejligt!
Men vi er bare kørt fast i en dårlig rytme herhjemme ved putningen! Uanset om jeg putter hende kl. 19. eller kl. 23. så er hun 1½ time om at falde til ro!
Lige nu ser putteritualet sådan ud:
Aftensmad
Bad (hver 2. dag)
Nattøj på og hygge lidt
Børste tænder
Læse bog
og godnat!
Herefter er vi inde ved hende for at give hende mælk, vand, ny bog, så græder hun, så griner hun, så kalder hun, så græder hun igen, vil have mere mælk osv osv osv....
Til sidst er jeg inde ved hende og sige bestemt: "NU skal du altså sove!".Det hjælper somregel - Men kun fordi hun nu er så udmattet og træt, at hun overgiver sig!
Jeg er ikke ...
... tilhænger af at hun skal græde sig selv i søvn, og går derfor ind til hende 8 ud af 10 gange hun kalder - Selvfølgelig ikke hver gang.
Jeg er meget alene med mine børn om aftenen, grundet farens skiftende arbejdstider, hvilket betyder at min søn på 6 måneder og min datter skal puttes nogenlunde samtidig (Han har selv lagt hans rytme sådan, at han går i seng til natten kl. 20.00 ca)
Og jeg ammer ham til natten, hvilket betyder at jeg jo ikke kan slippe ham og rende inde ved min datter i tide og utide!
Jeg ved ikke om hun kan mærke mine frustrationer, om hun gør dette bevidst, fordi hun ved jeg kommer hver gang? Eller hvad der lige sker!!
Nu er moster en rigtig stor hjælp og del af mine børns liv, hvilket betyder at hun de sidste 4 dage har prøvet at putte hende. Hvor hun har siddet ved hende indtil hun faldt i søvn. Det har haft en meget positivt udfald - hvor hun sover i løbet af ½ time...
MEN jeg kan (Og vil) ikke sidde inde hos hende og holde hende i hånden til hun sover!!
Er det for meget at forlange at hun selv kan falde i søvn nu hun er så "gammel"?
Jeg ved der er sket meget i hendes liv det sidste stykke tid, men hun har ikke rigtig givet udtryk for at det har været et problem på andre måder - Som jeg nævnte ingen jalousi, morsyge eller andet!
Så jeg ved ikke helt om dette kan have en sammenhæng?!
Jeg har prøvet at have hende til at ligge ved siden af mig i sengen, når jeg putter min søn og ammer ham, det virkede en enkelt nat, hvor jeg derefter havde tid til at putte hende bagefter...
Det skal også nævnes at når hun passes hos bedsteforældre er der aldrig problemer, og hun falder selv i søvn efter 15 minutter...!
Hvad gør vi forkert!?
Venligst
en frustreret Mor!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
Viden om børn:
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









