Annonce

Annonce

Brev:

Hårdt at blive storesøster


27. juni 2011

Kategori:
Alder:
4 år, 9 mdr.

Hårdt at blive storesøster

Kære Helen.

Tak for hurtigt svar på ny lillesøstermail - det var hjælpsomt!

Her er en lidt mere desperat storesøstermail!

Det er hårdt at blive storesøster! Og det ved jeg godt, at vi ikke er de eneste der oplever.
At få en ny baby i huset har afgjort fået os til at tænke over, hvordan vi har håndteret storesøster som spæd og hvad det giver os af kvaler nu.

Storesøster har nu nærmest droppet at sove. Nej, det passer selvfølgelig ikke, men det føles sådan! Det tager hende pt omkring 2 timer at falde i søvn om aftenen - og det er 2 rigtig, rigtig hårde timer. Hun er ok med at ligge selv nu, kalder ind i mellem, men ikke uophørligt som før. Men hun kan simpelthen ikke falde til ro. Jeg tror vi har prøvet alt:

Varmt bad, mørklægning, hænder der hviler tungt på kroppen (som kører rundt og rundt og rundt i sengen), stille musik før putning, ligge senere i seng - you name it!

Og baby, ja, hun vågner gerne ved 5 tiden, og på det tidspunkt har storesøster tit indfundet sig i vores seng (ikke altid og først ud på morgenen). Og når storesøster så åbner en sprække i det ene øje og fornemmer, at jeg ikke længere er der, vupti, så er hun ude og lede efter mig. Resultatet er 8 - 9 timers søvn pr nat mod 10-11 før lillesøster ...


Annonce

... kom.

Sundhedsplejerske har givet os fine tips. Storesøster er født lidt for tidligt (meget lidt), men vi har altid haft gode erfaringer med at bruge tips til for tidligt fødte børn. Hun foreslog at tumle hende grundigt og sørge for, at hun får brugt kroppen og at hun bliver vendt meget på hovedet. Hun finder ikke rigtig selv på at bevæge sig, så det lyder jo fornuftigt, men svært at nå i en travl hverdag. Men vi prøver selvfølgelig, og ofte hjælper det også i en eller anden grad.

Min samvittighed er kulsort. Jeg er selv helt klar over, at jeg har vænnet storesøster til, at mor er nummer et, og far dur i en snæver vending. Ellers ville hun jo bare putte sig ind til ham om morgenen og sove til hun var udhvilet. Vi har selvfølgelig prøvet at lade far stå op med baby, men det er svært endnu i forhold til det med maden osv..

Jeg har utrolig svært ved at få vendt situationen, og er bare rigtig ked af at kunne fornemme, at der er noget skævt i vores familiedynamik.

Har du nogen tanker eller tips du kan give mig med på vejen - jeg er rigtig rigtig træt. Nogen gange føles det som om jeg bruger al min tid på at få storesøster til at sove, mens jeg selv er ved at gå op i sømmene af søvnmangel. Hjælp!

Kærlig hilsen
træt mor!

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år

Hjælpe til i hjemmet

Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce