Svar: Hvordan takler man at han slår mig?

---

Kære Louise

Når børn reagerer meget udadvendt, endten med at slå, sparke, skubbe eller f.eks. bide, så er det ofte udtryk for at barnet mangler ord. Det vil sige, at barnet har svært ved med ord at give udtryk for sine følelser og derfor reagerer fysisk.

Det er helt normalt at en dreng på 3-3½ år, har svært ved at sætte ord på sine følelser. Selvom han er godt til at tale og kan bruge sproget rigtig meget nu, så er det stadig svært for ham at forklare, når han føler sig uretfærdigt behandlet, når han føler sig overset fordi han har fået en lillebror eller lignende. Ikke fordi han ikke er glad for sin bror, men fordi det naturligt nogle gange er rigtig svært at skulle dele jer med en anden og han vil være sikker på, at I ikke har glemt ham, at I stadig ser at han er der ...

Når børn reagerer med at slå, bide, sparke osv. så kan det være udløst af forskellige ting:

- vrede der løber af med barnet. Det kan være netop opstået vrede eller opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer, som barnet til sidst ikke kan kontrollere.

- Det kan være forsvar, situationer, hvor barnet føler sig trængt op i en krop, hvor barnet oplever en form for angst "jeg kan ikke komme væk fra det her".

- Det kan ske som reaktion på at der ikke bliver lyttet, at man ikke har opmærksomheden på barnet, at man ikke ser, ikke hører, ikke lytter - derfor må barnet gøre opmærksom på sig selv på denne måde.

- Det kan være det eneste der virker.

- Det kan være en erfaring som barnet har med sig, at voksne f.eks. river barnet væk ved at tage det i armen, at voksne giver små 'rap over fingrene' når de siger nej, at voksne bider barnet for at lære barnet at de ikke må bide, det gør ondt.

- Det kan også være imitation af andre børn. Børn lærer af hinanden og efterligner hinanden.

- Det kan være fuldstændig impulsivt, som komme ud af den blå luft, hvor ingen kan forklare hvorfor.

- Det kan være kommet så langt at barnet lever op til rollen som den der skubber, slår eller bider. Barnets adfærd bliver forstærket af forventninger og gentagende irettesættelser.

Hos jer lyder det som om at jeres dreng i institutionen oplever mange der reagerer fysisk - i hvert fald kommer han hjem med bidemærker og blåmærker og kan fortælle, at han har 'været oppe at slås'. ...

---

---

... På den måde, er der naturligt en imitation af andre og det er vigtigt at pædagogerne træder ind og hjælper børnene med at løse konflikter, så de ikke når dertil, hvor de reagerer fysisk.

Når man ved at børn kan finde på at slå, kaste med ting, bide eller andet, så er det vigtigt at være særligt opmærksomme på dem. Når I ved, at jeres dreng kan finde på at slå, så skal I holde øje med ham. I skal lægge mærke til hvornår det er at han ikke kan styre sig, hvornår følelserne løber af med ham. Ved at være ekstra opmærksom vil I sandsynligvis kunne nå at gribe ind og få ham afledt og dermed få det stoppet en gang imellem, så han slet ikke havner i den situation. Jo mere I kan dreje ham væk fra det, jo bedre er det. Det er altså bedre at afbryde at han når derud, end at nå dertil, hvor han forløber sig og ender med at få skæld ud.

Hvis det så alligevel sker, så må I naturligvis fortælle ham at det ikke er okay, man må ikke slå og så skal I trøste den der går ud over. I skal her sætte ord på "Det var forkert at xx slog dig, det gør ondt, man skal ikke slå andre" så jeres dreng hører at det han gjorde var forkert, samtidig med at du får trøstet den anden og han ser, hvad det gør ved den der bliver slået. At vedkommende bliver ked af det og ikke har lyst til at lege osv.

---

---

Hvis det er jer, han slår, så må I sætte ham fra jer eller fjerne ham fra jer og markere, at det er ikke okay. Det er ikke sjovt at blive slået og han skal på jeres kropssprog fornemme at her gik han over stregen. Har I ham på armen eller skødet, så sættes han ned. Er I igang med en leg, så går I væk fra ham, sætter jer på en stol, gør noget andet og markerer "vi kan ikke lege sammen, når du slår".

Det er vigtigt at I sætter jer i karaktier og forklarer ham, hvorfor han ikke må slå. I skal også fortælle ham, hvordan han kan udtrykke sin vrede eller frustration i stedet, for han må gerne være vred, han må gerne blive sur - men hvordan fortæller han jer så at han er det, hvis han ikke må slå. Hvordan vil I gerne at han udtrykker sin vrede? Det skal I tale med ham om - igen og igen.

Men det bedste er som sagt, hvis I kan forsøge at undgå at det sker, så han ikke bliver holdt fast i en rolle, hvor han næsten forventes at slå ...

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---