Brev:
Ringe trivsel og bagud motorisk

Hej Helen
Jeg håber, du måske kan hjælpe mig lidt, da jeg efterhånden er ret forvirret, ked af det og bekymret over, om der er noget galt med min datter, Rosa.
Rosa er lige blevet 10 måneder, vejer 7,3 kg og er 73 cm lang. Hun er bagud rent motorisk og har været det længe. Vi har en fys koblet på, som kommer med gode øvelser og siger, at Rosa har lav tonus, men at vi er gode til at komme efter det. (Sidste gang havde hun på nogle punkter udviklet sig, hvad der svarer til 3 måneder på blot halvanden måned).
Hun har fra starten fulgt sin længdekurve, men vægtkurven er langsomt dalet.
Vi har fra starten haft spiseproblemer med Rosa. Jeg kunne ikke amme, så efter en periode med sonde og udmalkning, endte hun med at få flaske. Den var hun hverken særlig glad for eller god til. Hun fik meget luft i maven og tog kun lige knap og nap det på, hun skulle, de første 3 måneder, som var meget urolige - dog stort set uden kolikagtige skrigeture.
Herefter fik vi et par gode måneder, men da hun var 5 mdr. mente min SP at jeg skulle starte hende på grønsagsmos, for at udvikle hendes mundmotorik. Resultatet var hård mave, som vi - uanset hvad vi prøvede - ikke kunne få bugt med, før hun var 8 mdr. og endelig fik noget Movicol. Det virker rimelig godt, men hun er stadig ikke nogen superspiser. Ind i mellem afviser hun alle former for mad - også flasken - efter få mundfulde, og det virker som om, det er dybt ubehageligt for hende. Andre gange spiser hun fint. Men hun virker sjældent særlig sulten, så vi bliver ind imellem overraskede, hvis hun græder, og det så viser sig, at hun bare gerne ville have noget mad.
Hun er ellers glad, har sovet igennem hver ...
... nat (21-6 ca) siden hun var 3 uger, men har svært ved at finde et mønster for søvn om dagen. Hun vil rigtig gerne mosle rundt med sin krop, ruller fra mave til ryg (har gjort det i 2-3 mdr) og næsten fra ryg til mave. Siden hun var 7 mdr. har hun gerne villet stå, og hun står nu selv og holder fast i kravlegårdens tremmer (men skal have hjælp til at komme derop). Hun vil rigtig gerne kravle (vi laver kravleøvelser), men har ikke styrke og styr på sine arme til at gøre det. Hendes ben er stærke og har været det altid (Hun hed Sparkeprinsessen, da hun lå i maven og sparkede lægens stetoskop væk fra den).
Hun er glad, griner, leger, vil rigtig gerne nusses og nusse, elsker hår - det er det sjoveste, som findes. Hun ligger sjældent helt stille - benene går som regel altid på hende, og armene er begyndt at komme med.
Men... sidst min SP var her, havde hun ikke taget på siden sidst (for lidt over en mdr siden), selv om hun var vokset 3 cm, og SP kunne ikke gennemføre Boeltesten med hende, fordi hun ikke skifter legetøj fra den ene hånd til den anden. Så SP blev vældig bekymret og vil nu gerne have hende til "udredning" på børneafdelingen.
Så... nu er jeg bare mega bekymret over, hvad der kan være galt. Hun virker jo glad og åndsfrisk og meget interesseret i verden, og jeg har længe tænkt, at det bare var hendes maveproblemer, der gjorde, at hun var bagefter - fordi det jo kræver energi at udvikle sig.
Men nu ved jeg ikke, hvad jeg skal tænke. Min SP vil ikke sætte fingeren på noget, men har alvorlige rynker i panden. Min læge siger, at hun bare har et lidt umodent fordøjelsessystem og vil komme efter det hele... Men hvad skal jeg tænke? Hvad tænker du?
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









