Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke spise hapsere


23. juni 2011

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Inge

Det vil for det første være en rigtig god idé at din dreng hver dag, starter eller slutter sit måltid med at få noget i hånden, som han selv kan gumle på. Det at sidde med noget selv, gumle lidt, opbløde med spyt, sutte saften ud af osv. er med til at styrke ham mundmotorisk og det kræver rigtig teknik at lære at tygge.

Du kan give ham større brødskorper, ristede rugbrødsbjælker, tvebakker, han kan sidde med. Du kan også give ham frugtbåde af forskellige slags. Han kan få kogte grøntsager som broccoli- og blomkålbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen, han kan også få ½ hårdkort æg, nogle godt kogte pastaskruer eller lignende. Og så skal han også have små bidder, som han skal øve sig i at tage med fingrene. Det kan være kogte ærter og majs, det kan også være lidt rosiner, små hapsere af rugbrød med forskelligt pålæg, små stykker af frikadelle, rejer og lignende.

Når du serverer hapsere for ham, så er det en god idé at du ikke giver ham ret mange af gangen. Han kan ikke overskue tallerkenen, hvis der er for mange hapsere på. Få af gangen, så der er fokus på de små stykker mad der skal ind i munden.

Det vil også være rigtig godt at du hjælper ham i begyndelsen. Når du lægger hapserne i munden på ham, så gør det med dine fingre og prøv at placere hapserne over i siden af munden, så han med det samme får tygget sammen omkring dem. Hvis han får hapserne ind foran i munden, så er det sværere for ham at få dem ført med tungen over i siden og tygge sammen og risikoen for at han fejlsynker og derfor begynder at hoste og ikke vil spise er dermed større.

Prøv også at lære ham at spise med en gaffel, det kan han godt med den alder han har nu og det kan ofte hjælpe at han selv kan styre maden, netop med en gaffel.

Hold skemaden og hapserne ...


Annonce

... adskilt på den måde, at det han får med ske, skal mere eller mindre synkes. Det han får med fingrene eller med gaffel, skal han tygge og arbejde med. Det kan gøre det lettere for ham at finde ud af, at arbejde med maden i munden, hvis du skelner på denne måde :)

En plan for dagen, til et barn på 9 måneder, ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med kogte pastaskruer, stykker af frikadelle ½ hårdkogt æg osv. Og suppleres også stadig med grøntsagsmos - det kan være hjemmelavet eller mos fra glas. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 15.30-16: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, frisk frugt i hånden, ½ bolle med smør, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs. Maden skal tage udgangspunkt i jeres mad og skal smage af noget. Almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller osv. Vand af kop.

Godnatgrød som en del af putteritualet

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften eller en gang i løbet af natten: Flaske

Det vil være passende at han nu får 3 flasker i døgnet og at disse ligger inden middagslur, aften og så enten sen aften eller en gang i løbet af natten. Det er godt at de ligger her, fordi det giver plads i maven til anden mad og samtidig sikrer behovet for mælk/væske.

Så lysten til at spise hapsere - det vil sige lysten til at spise selv og ville putte i munden selv, kan også handle om hvordan planen er og hvor meget mælk og hvornår din dreng f.eks. får sin mælk.

Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce