Svar: At falde i søvn - liggende
Hej med dig
Børn vil ofte, i de perioder hvor de udvikler sig rigtig meget, have nætter, hvor de sover uroligt, virrer med hovedet, kaster sig fra side til side, sparker, slår ud med armene, eller lægger sig op i kravlestilling og banker hovedet ind i sengegavlen. Man kalder dette for head-rolling eller head-banging og det er et naturligt fænomen.
Det foregår ofte i søvne, som I også oplever med jeres datter og det starter ofte 8-9 måneders alderen i forbindelse med at barnet begynder at kravle. Man ser det også nogle gange, når børn begynder at rejse sig og begynder at gå rundt - ofte i 12-14 måneders alderen (så er du forberedt:)). Det varer ofte et par måneder og så går det over igen og i den periode det står på, må man ofte indstille sig på urolige nætter og at barnet har behov for hjælp til stillingsskift og behov for hjælp til at blive lagt ned igen, hjælp til at finde roen.
Man kan som forældre godt blive bekymret, når man oplever den fysiske uro barnet har. Barnet vil naturligt også godt kunne slå sig, men det vil normalt ikke skade barnet, at det har disse bevægelser, når det sover. De fleste børn med disse rokkende bevægelser er altså sunde og raske, og det er en del af den udviklingsfase, de går igennem på dette tidspunkt.
Hvis børn har rokkende bevægelser gennem flere måneder og hvis barnet har ...
... det efter 18 måneders alderen, så kan det være relevant at tale med lægen omkring det – eventuelt filme det og vise det til lægen. Hvis barnet, uanset alder, har rytmiske bevægelser, som varer mere end 10-15 minutter, og som gentages flere gange om natten, skal du også tale med lægen. Børn med forskellige neurologiske lidelser eller psykiatriske diagnoser kan nemlig have disse stereotype, rokkende bevægelser – HUSK dog på, at hvis dette er tilfældet, så vil barnet også have andre symptomer på, at noget ikke er helt, som det bør være og det har jeg ikke fornemmelse af hos jer - når jeg læser dine tidligere brev, så lyder jeres datter til at være sund og rask og igang med en helt normal udvikling :)
Nogle gange hjælper det at give barnet en større dyne, som omslutter barnet mere og hjælper barnet til ro. Nogle børn har glæde af en kugledyne, andre børn har glæde af at sove i en sovepose i en periode, fordi det hjælper dem til støtte fysisk ro og gør at de så sover bedre ...
Jeg vil anbefale at du også læser mine bøger "Sådan får du dit barn til at sove!" og "Sådan støtter du dit barns udvikling" :)
Håber at ovenstående giver dig lidt ro med på vejen, det er som sagt helt naturligt og det lyder også som om at du allerede gør en masse rigtige ting. Det lyder til at være en periode I skal igennem hos jer lige nu :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











