Annonce

Annonce

Svar: Af med sutten - hvornår ?


20. juni 2011

Kategori:
Alder:
2 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære L´s mor

De fleste børn vil i 3 års alderen være parate til at smide sutten og vil kunne indgå i et samarbejde omkring dette. Nogle når de fylder 3, andre først lidt senere. Og det vil være naturligt at man i en periode op mod at sutten slippes helt, starter med at lade barnet få den mindre og mindre.

Det er generelt en god idé at begrænse brugen af sutten i løbet af dagen netop ved at holde fast i at jeres datter kun får den, når hun skal sove eller hvis hun er meget ked af det, har slået sig eller lignende. Det vil være rigtig godt, at sutten har en fast plads at ligge på, således at sutten bliver skoldet, lagt i sin æske og jeres datter så fortælles "nu ligger sutten der, klar til når du skal sove!" og der bliver den så.

Når sutten på et tidspunkt skal helt væk også om aftenen, så skal den erstattes af et andet hyggeligt ritual, f.eks. en godnathistorie og en dejlig blød bamse at putte med. At skulle væk med sutten handler altså om at give barnet noget andet i stedet, som er mindst ligeså godt og på sigt bedre.

Derfor er det også vigtigt at I lige nu anerkender jeres datters behov for sutten, det at kunne søge trøst og beroligelse med sin sut, når hun er træt og ked af det og hvis I vil have hende væk fra sutten, så skal hun have noget andet at berolige sig med. En substitut for sutten og især for jer forældre - for ofte er det netop dette, som det handler om.

Det er altså rigtigt som far siger, at man ikke skal holde fast i princippet for princippets skyld. Jeres datter har brug for noget der kan berolige hende en gang imellem og især, når hun ikke har jer ved sin side. hun har brug for noget, hun på sigt kan 'trøste sig selv med'.

Derfor vil det være en god ...


Annonce

... idé at I sammen med sutten indfører en bamse eller lignende, så hun altid når hun sover puttes med den, så den er der, når hun bliver ked af det - bamse kan f.eks. også få plaster på, når hun har slået sig osv. Så den naturligt bliver ligeså tryg og vigtig som sutten. Når bamsen er introduceret, er det lettere at komme væk fra sutten.

I nogle familier har man en fast tradition omkring sutten og afvænning af denne. Det kan være en morfar, en onkel eller en anden som tager mod alle børnenes sutter. Mange benytter sig også af de suttetræer som ofte står opstillet forskellige steder - det kan være i parken, i indkøbscenteret eller hos tandlægen. Så hænges sutten på træet sammen med alle de andre sutter. Og atter andre forærer sutten til julemanden og alle nissebørnene ... :)

Det er altid vigtigt at tage barnet med i beslutningen og holde fast i dette, når og hvis barnet bliver frustreret og ked af det. På et tidspunkt bliver sutterne også gamle og mørnede og dur ikke mere, de skal smides ud og det vil være rigtig godt at tage jeres datter med i denne proces. I processen om at komme væk fra sutten. Det er altså en god idé at lade hende selv være med til at smide sutten ud, hænge den på træet eller sende den til julemanden og så huske hende på, at det var/er sådan nu. Det er fint at sætte ord på "Sutten gik i stykker, den er smidt ud, det er slut nu .." og minde barnet om at det er sådan det er.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Som optakt til det hele, kan I også læse bøger med hende om at smide sutten, der findes mange rigtig gode. I kan købe bøger om emnet eller I kan låne bøger på biblioteket.

Se også stopsy.dk, måske var det en metode I kunne bruge ...)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.

Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen

Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...

Læs hele brevet og Helens svar


19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.

Favorit forældre

Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...

Læs hele brevet og Helens svar


28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hoppegynge

Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.

De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....

Læs mere i Babylex

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg har købt din bog om børn og mad, og igen må jeg virkelig rose din måde at skrive på, det er alletiders bog :-) Jeg har 3 af dine bøger og jeg er vild med dem :-)

Tak fra mor til dreng på 4 måneder.


Annonce