Svar: Klynker meget
Kære Nillemor
Dejligt at høre fra dig igen:)
Det er altid frustrerende, når børn klynker, brokker sig, virker utilfredse - og når de så mangler ord til at fortælle, hvad der er galt, når de ikke kan sige hvad det er, men bare kan klynke. Det er dog ikke barnets skyld og derfor er det ikke okay at skælde ham ud! Han lærer jo at sætte ord på sine tanker og følelser efterhånden, men lige nu forsøger han at kommunikere så godt som muligt og med de redskaber han har og det skal anerkendes :)
Det er rigtig vigtigt at I lytter til ham og sætter de ord på, som han selv mangler. Det er meget bedre at I holder om ham, kærtegner ham, sætter jer med ham på skødet, beroliger og betrygger og så siger "såå, skat, er du bare så ked af det, såå" eller lignende, så han hører at I forstår at det er svært lige nu - også selvom I ikke ved hvorfor og han ikke kan sætte ord på, så er det okay.
Det handler om at kunne rumme ham. Det betyder at I skal kunne holde ud at han har det som han har det, uanset om han er glas, sjov, charmerende, drillesyg eller ked af det, klynkende, hidsig, vred eller andet. Han skal have lov til at have alle følelser uden at I vil lave det om. Og så er det også vigtigt at I ikke tager det personligt.
Jeres drengs hjerne er meget umoden og han er ikke i stand til at tænke rationelt og verden bryder meget let sammen for ham. Det er helt normalt for hans alder. Og jo mere I kan rumme ham, være der for ham og jo mere I kan bevare roen og overblikket, når han ikke kan, jo bedre hjælper I ham på vej - også i tiden fremover.
Derudover så er det også vigtigt at se på hans indtag af mad over en dag, for når børn klynker meget, virker til at mangle overskud, brokker sig osv. så skyldes det ofte at deres mad er forkert sammensat, at de ikke får nærende mad nok. Det er vigtigt at spise sundt og godt for at gøre humøret stabilt.
Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og det er også med til at forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt ...
... kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.
Det er vigtigt at man allerede fra morgenstunden og dette gælder både børn og voksne, starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret.
Derfor anbefaler jeg ofte også havregrynsboller som mellem måltider, fordi det er vigtigt til at stabilisere og gøre at barnet føler sig godt tilpas.
Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker.
Så hvis I søger for at jeres dreng får en god sammensat kost i løbet af dagen - det vil sige uden diverse sukkerfyldte morgencerealier, uden en masse tørret frugt, riskiks og lignende som små mellemmåltider, så er I godt hjulpet på vej. Ofte sker det nemlig, når børnene klynker, at vi stikker dem en kiks eller noget andet, fordi det hjælper - men det hjælper kun kortvarigt, blodsukkeret stiger et øjeblikket og humøret stiger, men ½ time efter falder blodsukkeret igen og barnet klynker atter, ofte mere end før ...
En god dagsplan kan se således ud:
Morgen: Havregrød eller havregryn med en enkelt skefuld sukker og letmælk på. Letmælk af kop.
Formiddag: ½ havregryns eller grahamsbolle med smør, ost, lidt marmelade, frisk frugt og bær. Vand af kop.
Frokost: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg og der gives fiskepålæg flere gange om ugen. Kan også tilbydes varm middagsmad. Frokosten skal bestå af kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta og groft brød. Vand af kop.
Eftermiddag: En portion tykmælk eller ymer med revne æbler eller rugbrødsdrys, ½ bolle med smør, frisk frugt, vand af kop.
Før aftensmad: En portion råkost, f.eks. fint revne gulerødder, spidskål, æble og med lidt rosiner. Vand af kop.
Aften: Familiemad, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry, lasagne, eller lignende. Letmælk af kop.
Tilbydes gerne en godnatgrød, kan også få en banan, som en fast del af putteritualet.
Så at se på sammensætningen af hans mad i løbet af dagen, kan også være en god idé for jer :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!











