Annonce

Annonce

Svar: Tigerspring - og afviser flaske


6. juni 2011

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære trætte mor

Det er naturligt forvirrende, når egen sundhedsplejerske siger et og jeg så siger noget andet. Det forstår jeg godt. Jeg mener dog stadig, at når barnet er 6 måneder gammel og godt igang med skemad, så er det en god idé at give barnet skemad fast 3 gange dagligt.

Jeg mener også at mælk bør indgå som en fast del af barnets putteritual, enten ved at barnet ammes eller får en flaske. Det at barnet får skemad, når det vågner af en lur og får mælk inden de skal sove, sikrer for det første barnet både mad og mælk nok. Men det at få mælk som en del af putteritualet, hjælper også barnet til naturligt og stille og roligt at overgive sig til søvnen.

Det betyder ikke at barnet skal falde fuldstændig i søvn med bryst eller flaske og flyttes sovende til sin seng. Det vil være ganske fornuftigt at barnet får mælk og flyttes fra favn lige der, hvor barnet registrerer at det bliver flyttet, men stadig er træt nok til at sove. Søvn og mælk hænger altså sammen, og mad og mælk skal naturligt adskilles, for at der er plads til begge dele.

Med hensyn til amning og flaske, så er det sådan at børn naturligt vil foretrække den ægte vare, hvis de ikke ret hurtigt bliver introduceret for en flaske. Det er derfor meget svært at få et barn på 6 måneder til at acceptere en flaske, hvis ikke barnet har fået det tidligere og man har en fast rytme omkring flaskegivning ved siden af amning.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at man ammer fuldt så længe som muligt inden for de første fire måneder, derefter ammer man delvist - altså ammer ved siden af skemaden - til barnet er 1 år. Det betyder at hvis man vælger at amme sit barn, så skal man også indstille sig på at amme til barnet er ca 1 år. Hvis man ikke ønsker dette, hvis man ved at man når barnet er ½ år gammelt skal passes af far eller andre og man til den tid gerne vil give flaske - så er man faktisk nødt til at introducere flasken tidligt, for at kunne være sikker på at barnet vil have den. Ellers så er det, at man pludselig står i en situation, hvor mor ikke vil amme og barnet kun vil brystet og nægter flasken ... Det er synd for jer begge og det er rigtig ærgerligt at du ikke har fået at vide, at hvis du ville være sikker på at din datter kunne tage flaske, når hun var et ½ år, så skulle flasken have været introduceret meget før (ofte inden 4 måneders alderen) ...

Så hvad gør du nu? Du har jo vitterligt et problem, for mælk skal din datter have og dermed amning eller flaske. Hendes mælkebehov er stort, ...


Annonce

... hun har brug for ca 800-1000ml mælk i døgnet stadigvæk og det er så stor en mængde, at hun ikke vil kunne drikke det af en kop.

Det kan måske trøste dig at vide, at din datters behov for brystet naturligt nedsættes de næste måneder, så selvom du lige nu ammer 6 gange i døgnet, så vil du i løbet af de næste uger kunne arbejde på at amme 5 gange. I 7 måneders alderen vil det være passende med 4 amninger og når din datter bliver 8-9 måneder vil det være fint med 3 amninger i døgnet. Så afhængigheden af brystet bliver på den måde mindre og det bliver derfor også på sigt lettere for dig at lave noget uden din datter og andre kan passe hende kortvarigt.

Du kan naturligvis godt forsøge med flasken igen og igen i håb om at det tilsidst lykkes. Du kan prøve med udmalket modermælk, forskellige former for erstatning. Du kan også prøve med lidt kogt vand, bare for at lære hende teknikken at drikke af en flaske. Du kan forsøge med forskellige typer af flaskesutter - en del ammebørn accepterer faktisk den elastiske flaskesut fra Pigeon, så det kan være et forsøg værd.

Tigerspring og 6 måneder - ja det er en skøn alder, der sker rigtig meget med jeres datter nu. Det er også utroligt at tænke på at det første ½ år allerede er gået og det er og bliver kun mere og mere berigende.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Mange forældre oplever 6 måneders alderen som en lidt frustrerende periode og det handler om flere forskellige ting.

For det første er jeres datter nu mere mobil og mere opmærksom på verden. Hun drejer om sin egen akse, forsøger at få fat i sit legetøj, hun putter det i munden, slår bevidst ud efter tingene der hænger foran hende osv. Hun ligger højt på maven, kommer op i strakt arm, løfter sig og bruger sin styrke. Hun får også øje på sine tæer, løfter benene op, tager fat i tæerne og triller derfra til siden og videre om på maven.

Mange forældre føler at de i denne periode skal 'underholde' deres barn hele tiden, hun kan ikke ligge særligt længe for sig selv, bliver sur, når hun ikke kan få fat i legetøjet, får skubbet sig baglæns i stedet for fremad osv. og det føles let som om at man gir og gir og det eneste man får igen er gråd og utilfredshed. Sådan er det naturligvis ikke, men følelsen er der nogle gange ...

Det er alderen der spiller ind - og jeg vil anbefale dig at læse min bog "Sådan støtter du dit barns udvikling" som netop beskriver barnet følelsesmæssige behov - hvad er det barnet vil og hvorfor? :)

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex

Hoppegynge

Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.

De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce