Svar: Roder rundt i sengen om natten
Hej med dig
Mange børn vil i de perioder hvor de udvikler sig rigtig meget, have nætter, hvor de sover uroligt, virrer med hovedet, kaster sig fra side til side, sparker, slår ud med armene, eller lægger sig op i kravlestilling og banker hovedet ind i sengegavlen. Man kalder dette for head-rolling eller head-banging og det er et naturligt fænomen.
Det foregår ofte i søvne, som I også oplever med jeres dreng og det starter ofte i 8-9 måneders alderen i forbindelse med at barnet begynder at kravle. Man ser det også nogle gange, når børn begynder at rejse sig og begynder at gå rundt - ofte i 12-14 måneders alderen. Det varer ofte et par måneder og så går det over igen og i den periode det står på, må man ofte indstille sig på urolige nætter og at barnet har behov for hjælp til stillingsskift og behov for hjælp til at blive lagt ned igen, hjælp til at finde roen.
Man kan som forældre godt blive bekymret, når man oplever den fysiske uro barnet har og det kan se farligt ud. Barnet vil naturligt også godt kunne slå sig, men det vil normalt ikke skade barnet, at det har disse bevægelser, når det ...
... sover. De fleste børn med disse rokkende bevægelser er altså sunde og raske, og det er en del af den udviklingsfase, de går igennem på dette tidspunkt.
Hvis børn har rokkende bevægelser gennem flere måneder og hvis barnet har det efter 18 måneders alderen, så kan det være relevant at tale med lægen omkring det – eventuelt filme det og vise det til lægen. Hvis barnet, uanset alder, har rytmiske bevægelser, som varer mere end 10-15 minutter, og som gentages flere gange om natten, skal du også tale med lægen. Børn med forskellige neurologiske lidelser eller psykiatriske diagnoser kan nemlig have disse stereotype, rokkende bevægelser – husk dog på, at hvis dette er tilfældet, så vil barnet også have andre symptomer på, at noget ikke er helt, som det bør være.
Nogle gange hjælper det at give barnet en større dyne, som omslutter barnet mere og hjælper barnet til ro. Nogle børn har glæde af en kugledyne, andre børn har glæde af at sove i en sovepose i en periode, fordi det hjælper dem til støtte fysisk ro og gør at de så sover bedre ...
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











