Annonce

Annonce

Brev:

Putning i vuggestue


2. juni 2011

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Putning i vuggestue

Kære Helen.

Jeg har nogle bekymringer og overvejelser omkring min søns putterutiner, nu hvor han skal starte i vuggestue om en måned…

Jeg har en stor, meget nysgerrig og aktiv dreng, som lige har rundet de 9 måneder. Han har krøbet rundt i hele huset i to måneder, rejst sig ved alt den sidste måned, elsker alt nyt (mad, legetøj o.lign.) og tumlelege m.m. Samtidig har han meget brug for fysisk kontakt og nærhed og vil fx helst have, at vi sidder ved siden af, når han udforsker og leger (han havde rigtig ondt i maven, da han var lille, så han har været en del på arm)…

Mht. til søvn har han altid haft ret svært ved at lukke ned og falde i søvn og har heller ikke været helt nemt at afkode i forhold til, hvornår han er træt nok til at sove. Da han var mindre, måtte vi oftest svøbe ham og gå med ham. Nu er vi nået dertil, hvor han bliver døsig på vores arm, men (som oftest) falder i søvn i sin egen seng (med os siddende ved siden af). Han har altid sovet i sin egen seng, når han er faldet i søvn…

Om dagen har han altid været vant til at sove sine lure i sin barnevogn (først i voksien og nu i en dyne). I stedet for her at gå med ham har vi så trillet en lille tur med ham for at hjælpe ham til at finde roen. Og jeg må indrømme, at jeg også selv har nydt lige at komme ud og røre mig lidt og få lidt luft, hver gang han skulle sove – ja, man får jo de vaner, som er mulige og også passer én selv :o)

Ofte har det kun været nødvendigt at trille en kort tur på en 5 minutter op og ned ad ...


Annonce

... vejen, inden han faldt i søvn, så det har jeg aldrig set som det store problem, og vi har altid prioriteret højest at gøre putningen til så rar en oplevelse som muligt med mindst mulig gråd og kamp. Men de sidste måneder synes jeg, at det ofte er blevet nødvendigt at trille en lidt længere tur, hvor han starter med at sidde op og kigge ud, indtil han bliver så døsig, at han er villig til at blive lagt ned (eller falder decideret i søvn siddende). Igen ser jeg det ikke selv som noget decideret problem… Det ville selvfølgeligt være rart med fleksibiliteten ved et barn, man bare kunne ligge til at sove, når det er træt (i barnevognen, i sin seng, eller hvor det nu lige kan lade sig gøre, hvis man er på besøg hos nogen). Men jeg tænker og anerkender, at min søn bare ikke er sådan og elsker min nysgerrige krudtugle af en dreng (eller også har vi bare ikke formået at lære ham det)…

Men nu er tiden så fløjet af sted, han er 9 måneder og skal starte i institution om en måned. Og hvad med putningerne der? Der er der formentligt ikke nogen pædagoger, der har tid til at køre en tur med ham siddende i barnevognen, indtil han selv er parat til i ro og fred at overgive sig til søvnen. Og hvordan kommer det så til at foregå… Jeg er rigtig ked af, at vi ikke har formået at gøre ham så selvhjulpen som muligt for at give ham den bedste og blødeste start på institutionslivet…

Han starter som sagt om en måned – er der noget, vi kan nå at gøre, som du tænker vil være godt? Og i så fald hvad?

BH.
T’s mor.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce