Annonce

Annonce

Svar: Fuldamning i 6 måneder


1. juni 2011

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Julie

Det anbefales at du starter op med skemad, når din søn er parat til det. Tidligst ved 4 måneder, senest ved 6 måneder.

Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten bør ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).

Det første der sker, vil ofte være at din søn begynder at søge brystet ekstra hyppigt. Han begynder måske at spise mere om natten, sover mere kortvarigt og spiser hyppigere. I første omgang kan man her amme mere hyppigt, fordi netop hyppig amning øger mælkemængden og ved at øge hans mælkeindtag, kan man ofte forlænge mælkeperioden lidt. Men på et tidspunkt vil det ofte ikke være nok og trods et øget indtag af mælk, så vågner han stadig, virker søgende og virker til at have behov for andet og mere mættende mad.

Derudover er det et tegn at barnet begynder at åbne munden bevidst for skeen, når du f.eks. giver d-dråber på en ske. Han kigger på skeen, følger den med øjnene og åbner munder og former sine læber, for at få sine vitamindråber.

Det er en forudsætning at han kan holde hovedet selv, dreje hovedet bevidst og man vil ofte opleve at han siddende på skødet, næsten 'sluger din mad med øjnene'. Han er meget bevidst ...


Annonce

... om at du putter noget i munden og følger det med stor interesse.

Det er også en forudsætning at hans mave fungerer. At han har godt gang i maven - ligesom det er en forudsætning at han tager nok på og vokser som han skal. Han skal virke til at trives med modermælk og gør han ikke det, så skal han tilbydes anden mad.

Det er vigtigt at starte op når barnet er parat og her se mere på barnets parathedssignaler end på barnets alder. Det er vigtigt fordi man godt kan forpasse det tidspunkt, hvor barnet naturligt har lyst til at få lidt med ske og venter man for længe, så kan man risikere, at barnet mister interessen og foretrækker brystet så længe, at barnet ikke får næringsstoffer nok ...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Når man starter op, så er det ganske få skefulde man giver og det er i starten kun smagsprøver. Det handler om at øve sig og om at vænne barnet til at spise fastere føde. Både vænne sig til det mundmotorisk, finde ud af teknikken at spise med en ske, men også om at barnets mave- og tarmsystem stille og roligt skal vænne sig til fastere føde og kunne nedbryde andet end mælk. Hvis man starter allerede når barnet er 4 måneder, vil det naturligt også kræve langsommere og længere tilvænning, end hvis man starter kort før barnet er 6 måneder.

Med hensyn til at hoste og græde i forbindelse med amning, så kan det være fordi din mælk løber meget hurtigt og din dreng derfor bliver frustreret, fordi det er naturligt svært for ham at følge med. Mælken sprøjter, han slipper, irriteres fordi han er sulten, hoster fordi mælken løber i munden på ham, tager fat igen osv.

Det kan også være fordi han er generet i mund eller hals, begyndende forkølet eller andet....

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.

Flaske med modermælk

Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning og lur

Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.

- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce